Viborg, Hobro og Bjerringbro har fået bedre mobildækning
Indbyggere i Viborg, Hobro, Bjerringbro og de tilstødende landområder vågnede forleden op til en markant bedre mobildækning, efter at Telenor og Telia har lagt deres lokale 3G-mobilnet sammen. For kunderne betyder sammenlægningen færre afbrudte samtaler og flere steder, hvor smartphones inde og ude kan gå på nettet.