Annonce
Brædstrup Avis

Endnu et langhus fra fortiden er dukket op: Også i jernalderen var der mange, der gerne ville bo i Nim

Arkæologerne fra Horsens Museum er i denne tid ved at finkæmme denne del af en ny udstykning i Nim. De arkæologiske undersøgelser har allerede givet flere interessante fortidsspor. Foto: Henrik C. Sandvad
Arkæologer fra Horsens Museum har fundet spor fra et hus fra førromersk jernalder på en nyudstykning i Nim. Museumsinspektør Lars Pagh fra museet er ikke overrasket over, at man igen finder spor i det område i landsbyen.

Nim: Fortidsminderne har det med at komme frem, når man graver lidt i jorden i Nim, og nu har arkæologer fra Horsens Museum igen fundet spor fra fortiden i byen - denne gang i forbindelse med arkæologiske undersøgelser af en ny udstykning på Eslundvej nordvest for boligområdet Keldhøj.

Her har arkæologerne fundet flere affaldsgrubber, skår fra keramik, stolpespor og en mulig staklade. Samtidig har man fundet afmærkninger fra et treskibet langhus. Museumsinspektør Lars Pagh fra Horsens Museum mener, at de mange fund stammer fra førromersk jernalder, som er den ældste del af jernalderen i Danmark cirka 500 år før Kristi fødsel. Han vurderer dog, at huset i Nim er fra cirka år 200-100 år før kristi fødsel.

- Et treskibet langhus var et meget almindeligt hus på det tidspunkt, og den havde en indvendig tagbærende stolpe. Den havde fire sæt stolper, som bar taget, og det var en helt almindelig gård dengang. Det her hus var 5 gange 12 meter, og den havde en dør mod nord og mod syd. Her har der så været husdyr i den østlige del af huset, og der var beboelse i den vestlige del, fortæller Lars Pagh.

Annonce

Område fyldt med fortidsspor

Museumsinspektøren er ikke overrasket over, at man finder spor fra jernalderen i netop dette område. Umiddelbart nordvest for udstykningen i Nim Skov ligger 120 røser, som er gravhøje af sten fra jernalderen. Det område er udpeget til kulturarvsareal, som indeholder væsentlige fortidsminder.

Arkæologerne fra Horsens Museum har fundet flere stolpespor blandt andet fra en mulig staklade og et firesætter-hus. Foto: Henrik C. Sandvad

Tæt på området er der også fundet en grav fra yngre romersk jernalder og en grav fra ældre romersk jernalder. Udstykningen, som arkæologerne fra Horsens Museum er ved at undersøge, ligger kun én kilometer fra et våbenofferfund i Porskær Mose fra yngre romersk jernalder. Derudover er der i de tilstødende områder til udstykningen fundet en regulær landsbybebyggelse ved boligområdet Clemens i Nim fra sen romersk jernalder og ældre romertid samt en urnegrav fra yngre bronzealder.

Annonce

Godt område til beboelse

De mange fortidsfund vidner om, at der har været masser af liv i Nim igennem tusindvis af år, og det overrasker ikke arkæologen fra Horsens Museum.

- Det er ingen tvivl om, at det her har været et attraktivt område til beboelse i en periode, hvor det primære erhverv i Danmark er landbrug. Området ligger højt og tørt, og der har været et vådområde og vand tæt på. Området ligger tæt på Gudenåen, som blev brugt til transportvej og måske en lille smule fiskeri. Området her er præget af spredt bebyggelse og mere tæt bebyggelse omkring Clemens. Det passer meget godt ind i tidsperiode i førromersk jernalder, fordi det var her, at landsbyerne var begyndt at opstå, men der lå stadig mange spredte huse, siger Lars Pagh.

Museumsinspektør og arkæolog, Lars Pagh, fra Horsens Museum bruger en avanceret gps til at opmåle udgravningen i Nim. Foto: Henrik C. Sandvad

Arkæologerne fra Horsens Museum arbejder videre med undersøgelserne i Nim indtil 15. september, hvor alle oplysninger om området registreres i museets arkiver.

- Jeg er glad for, at sporene er så velbevaret, at vi kan se, hvad der har været her engang. Det bidrager med vigtig viden og er et vigtig supplement til det, vi allerede ved om området, inden sporerne forsvinder helt, når det bliver til et nyt boligområde, siger Lars Pagh.

Området ligger højt og tørt, og der har været et vådområde og vand tæt på.

Lars Pagh, arkæolog
Annonce

En spændende fortælling

Det er husfirmaet Hegermann Huse i Brædstrup, som ejer udstykningen i Nim, som i fremtiden vil få navnet Egelund. Det er første gang, at indehaver Brian Hegermann har en byggegrund med så mange fortidsminder.

- Det viser jo meget godt, at det her område har været attraktiv til beboelse i tusindvis af år, så nu håber jeg, at folk har lyst igen, siger Brian Hegermann med et glimt i øjet.

Grundejer Brian Hegermann fra Hegermann Huse håber, man kan få sat en informationstavle op i området, der beskriver de mange spændende historiske fund. Foto: Henrik C. Sandvad

Han håber, at man med tiden kan få sat en tavle op, der beskriver historien i det nye boligområde.

- Det er helt klar en spændende og fascinerende fortælling, og jeg håber da, vi kan få lavet en tavle i samarbejde med museet, så vi kan få historien fortalt lokalt. Det er helt sikkert vigtigt, at vi bevarer historien om vores fælles fortid og får skrevet tingene ned, selvom det er lidt dyrt, siger Brian Hegermann.

Annonce

Godt gang i grundsalg

Ifølge indehaveren af Hegermann Huse får de arkæologiske undersøgelser ikke indflydelse på byggeplanerne i området. 20. september går han nemlig i gang med at etablere veje og kloak på udstykningen, hvilket er helt efter planen.

I øjeblikket er 5 af de i alt 10 parcelgrunde solgt.

- Det er jo først nu, at salget rigtig går i gang, så at have solgt 5 grunde i forsalg er jeg rigtig tilfreds med, siger Brian Hegermann.

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Biograf-succes langt ude på landet: Klovborg Kino har klaret sig i 25 år og fortsætter med de samme ejere

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Brædstrup Genbrug fejrede 40 år

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Peter trækker i trøjen: Han skal være feltpræst i Irak

Brædstrup Avis

Oplev Firgårde-fundene og jernalderlivet på tæt hold

Brædstrup Avis

Mylder i kirken: En ekstra omgang med baby-salmesang

Brædstrup Avis

Hæder til spejderleder: Fik pris for mange års indsats

Brædstrup Avis

Nissernes afskedsparade: Star Me fejrer den sidste overdådige juleudstilling før lukning

Brædstrup Avis

Fra penge til kød: Bankfilial blev forvandlet til slagterbutik

Brædstrup Avis

Hygge med hestekræfter: Traktortræk i oktober

Brædstrup Avis

Lykkecup med glitter og glæde

Brædstrup Avis

Jodle Birges søn sang til efterårsfest på Klovenhøj

Brædstrup Avis

Pernille låser døren: Blomstergården sadlede helt om

Brædstrup Avis

Kultursamvirke er klar til at dele penge ud

Brædstrup Avis

Kunstværksted på biblioteket: Tre professionelle kunstnere fortæller om deres kunst

Brædstrup Avis

Hospitalsklovne til årsmøde i støtteforening

Brædstrup Avis

Lars Rohde viser cobra-kunst på Tinghuset

Brædstrup Avis

Vellykket kick-off for Business Brædstrup

Brædstrup Avis

Bakkelandets Folkedansere er klar igen

Brædstrup Avis

Værested for psykisk syge fejrede flytning: Gnisten bor nu under biblioteket

Brædstrup Avis

Så kom der ild i pejsen: Pejseshow ramte plet på humor og musik, og publikum var med

Brædstrup Avis

Sådan rengør du bedst dine sko

Brædstrup Avis

Sådan slipper du af med hvepsene i haven

Brædstrup Avis

Huller og plak: Undgå en bakteriekrise i munden

Annonce