Annonce
Brædstrup Avis

Flittige ildsjæle: Ny sending nødhjælp fra Brædstrup til Georgien

Finn Fejer og Anne Mette Hansen fra Brædstrup Humanitær Forening havde sammen med en flok andre ildsjæle travlt med at læsse hospitalsudstyr på en lastbil, der forleden blev sendt afsted til Georgien. Foto: Peter Hald
Den første lastbil med hospitalsudstyr fra Brædstrup var 17 dage om at køre til Georgien. Et nyt læs er på vej.

Brædstrup: Endnu en stor lastbil fyldt med hospitalssenge, kørestole og mange former for hjælpemidler er nu blevet sendt afsted fra Brædstrup med kurs mod Georgien.

Forleden pakkede de effektive ildsjæle fra Brædstrup Humanitær Forening 10 ton hospitalsudstyr og hjælpemidler samt tøj og en samling dukker ind i en sættevogn, der nu er på vej mod det fjerne land.

Den første lastbil, der blev sendt afsted midt i januar, nåede frem til Racha-regionen i Georgien i god behold og med lasten intakt, men det var en meget hård tur.

- Det tog chaufføren 17 dage at nå frem. Han blev forsinket af grænsekontroller og vintervejr i Rusland, fortæller Jens Erik Hansen, der er daglig leder hos Brædstrup Humanitær Forening.

Jens Erik Hansen håber, at den næste lastbil når lidt hurtigere frem. Det er dog ikke humanitærforeningens egne biler og chauffører, der kører, men man har derimod hyret vognmandsfirmaer til opgaven.

Transportudgifterne til den første sending blev betalt af Brædstrup Humanitær Forening, og udgiften til den nye sending finansieres af Fair Trees Fund.

Annonce

Fond støtter georgierne

Denne fond er stiftet af juletræs-producenten Marianne Bols fra Fair Trees i Grædstrup. Marianne Bols, der etablerede Bols Forstplanteskole i 1989 sammen med sin mand Lars, har i mange år importeret juletræsfrø af normannsgran fra Georgien.

Det har dannet baggrund for Fair Trees Fund, der er med til at støtte uddannelse, sundhedsfremme og udvikling for lokalbefolkningen i Georgien, et af Europas fattigste lande.

Fonden arbejder sammen med Røde Kors i Georgien, og Røde Kors fra byen Ambrolauri har kvitteret og takket for den første sending nødhjælp fra Brædstrup.


Det er imponerende, hvad de gode ildsjæle i Brædstrup Humanitær Forening kan klare.

Marianne Bols


Marianne Bols, der i øvrigt er honorær konsul for Georgien, er meget tilfreds med samarbejdet med Brædstrup Humanitær Forening:

- Det er imponerende, hvad de gode ildsjæle i Brædstrup Humanitær Forening kan klare. Sådan en som Jens Erik Hansen er jo ikke helt ung længere, men han kører åbenbart på Duracell-batterier, siger Marianne Bols muntert.

Marianne Bols glæder sig over, at den første sending nødhjælp til Georgien nåede godt frem, selv om det tog sin tid. Næste lastbil er netop blevet sendt afsted fra Brædstrup. Foto: Peter Hald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

BHK fandt lotteri-vinder

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Er Horsens en grøn kommune?

Annonce