Annonce
Den lille Avis

Ex-direktør fra Lokalpleje Danmark: Ældrepleje-forsøg mødte for stor modstand fra systemet

Bjørn Kassøe Andersen stod i spidsen for pilotprojektet i ældreplejen, hvor de hollandske Buurtzorg-metoder blev taget i brug. En evaluering viste lovende resultater, men projektet stoppede før tid, da økonomien ikke hang sammen. Men måske er det ikke sidste gang, at Buurtzorg-modellen skal prøves i Danmark, mener Bjørn Kassøe Andersen. Foto: Peter Hald
De hollandske Buurtzorg-metoder er ikke blevet opgivet i ældreplejen. Men kommunen sætter gang i sit eget projekt.

Nr. Snede: Mange kommuner har store problemer med at skaffe kvalificerede medarbejdere nok til ældreplejen, og næsten hver eneste dag kan man læse dystre overskrifter om, at ressourcerne ikke slår til. Det går ud over de gamle, og de ansatte i ældreplejen bliver slidt ned. Derfor bliver der sat mange kræfter ind på at finde nye metoder, så det omsider kunne begynde at lysne lidt på ældreområdet.

Men det er ikke let. Det viser det kuldsejlede pilotprojekt fra Ikast-Brande Kommune, hvor den socialøkonomiske virksomhed Lokalpleje Danmark i halvandet år skulle prøve at levere hjemmepleje og sygepleje til omkring 80 ældre borgere i Engesvang og Bording. Resultaterne var lovende, men Lokalplejes driftsselskab måtte erklæres konkurs, fordi økonomien skred.

Lokalpleje benyttede sig af den hollandske Buurtzorg-model, der har vist sig succesfuld i Holland og flere andre lande. Buurtzorg (der netop kan oversættes med "lokalpleje") er baseret på en ny måde at organisere ældrepleje på. Bureaukrati og detailstyring reduceres til et minimum, og i stedet bliver beslutninger og ansvar lagt ud til medarbejderne, der arbejder i teams på 8 til 12 personer. Det sker uden brug af mellemledere. Samtidig bliver der også skruet op for kommunikation og inddragelse af pårørende.

Annonce

En midtvejsevaluering fra det nationale forsknings- og analysecenter VIVE viste, at disse metoder virkede. Alligevel måtte pilotprojektet stoppe før tid.

Modstanden fra det etablerede system i det offentlige var for stor, mener Bjørn Kassøe Andersen, der var direktør for Lokalpleje Danmark.

Samarbejdet med kommunen blev ikke tæt nok, konkluderer han:

- Det lykkedes os aldrig at få en aftale med kommunen om et udviklingspartnerskab. Desuden var der politisk uenighed i byrådet om projektet, og det afspejlede sig indad, så der var modstand i den kommunale organisation, siger Bjørn Kassøe Andersen.

- Mødet mellem to systemer var svært - det var tale om to forskellige kulturer og to måder at tænke på, tilføjer han.

Ifølge Bjørn Kassøe Andersen lykkedes det ikke at undgå bureaukrati og overdreven kontrol.

"Vores to teams kom til at arbejde under et kontrol-regime, som kommunens egne sygeplejersker ikke selv ville arbejde under. Og vores teams fik ikke adgang til de nødvendige støttefunktioner i den kommunale organisation. Vi havde også en lang række borgere, hvor det ikke lykkedes at nå frem til, at vi var eneste leverandør. Det er det modsatte, der er ideen i Buurtzorg-modellen. Det havde selvfølgelig også negative økonomiske konsekvenser for os", har Bjørn Kassøe Andersen forklaret i et indlæg i magasinet Sundhedsmonitor.

Radikalt anderledes

Problemerne handlede om den nye måde med selvorganisering kontra minutregnskaber og de omfattede dokumentationskrav, som det offentlige forlanger.

- Buurtzorg-modellen er radikalt anderledes, end hvad man normalt ser i en kommunal organisation. Det vigtigste er de selvorganiserende teams af veluddannet sundhedspersonale, som selv træffer beslutninger uden en masse kontrol og diktater fra oven. Det giver også de bedste erfaringer, mener Bjørn Kassøe Andersen:

- Læring opstår jo, når folk selv får lov, siger han.

Lokalpleje etablerede hovedkvarter i den gamle stationsbygning i Bording. Medarbejderne dækkede Bording og Engesvang, hvor de udførte plejeopgaver for omkring 80 ældre. Arkivfoto: Lokalpleje Danmark

- Det er frygtelig trist, at vi måtte stoppe. Det var synd for alle parter. Vi har fået nogle meget rørende henvendelser fra de borgere, vi måtte sige farvel til. Selvfølgelig ærgrer jeg mig, og jeg er også ked af, at det ikke lykkedes at få etableret en blød overgang - det hele stoppede meget brat. Men ideerne lever videre. Der er stadig stor interesse for Buurtzorg-modellen i Danmark, og i Foreningen Lokalpleje har vi fået henvendelser fra andre interesserede kommuner og fra ældreminister Astrid Krag og Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup, fortæller Bjørn Kassøe Andersen.


Ideerne lever videre. Der er stadig stor interesse for Buurtzorg-modellen i Danmark.

Bjørn Kassøe Andersen


Som nævnt blev driftsselskabet Lokalpleje Danmark erklæret konkurs, men man har nu Foreningen Lokalpleje, som Bjørn Kassøe er sekretær for.

Og håbet er, at man igen kan få gang i et eller flere Buurtzorg-plejeprojekter:

- Det handler ikke om, at vi skal tjene en masse penge på det her. Det handler ikke om profit. Det handler om en ny måde at tænke på. Buurtzorg kører fint i Holland, hvor det omfatter omkring 50 procent af hjemmepleje og hjemmesygeplejen. Det burde også kunne fungere her i Danmark, siger Bjørn Kassøe Andersen.

Annonce

Gode erfaringer

Han fremhæver igen evalueringen fra VIVE:

"VIVEs midtvejsevaluering finder, at der foreløbigt er gode erfaringer med den organiseringsform, der er afprøvet i forbindelse med forsøgsprojektet. Det selvorganiserende team i Bording og Engesvang har bedre kontinuitet, en bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov, en bedre borgeroplevet kvalitet samt et reduceret sygefravær. Dette når man sammenligner med Ikast-Brande Kommunes organisatorisk adskilte kommunale hjemmepleje og sygepleje, der over en årrække har været kendetegnet ved et højt sygefravær og en stor medarbejderomsætning – og hvor der (blandt andet af denne årsag) ses et uhensigtsmæssigt stort antal medarbejdere i borgerens hjem", lød det i rapporten fra VIVE.

Et problem med pilotprojektet i Ikast-Brande Kommune kan have været, at det var for småt. Det omfattede kun omkring 80 borgere i Bording og Engesvang.

- Vi var ikke store nok. Buurtzorg-modellen kræver et vist volumen. På den måde kan man få vidensdelingen til at fungere optimalt og få udviklet støttefunktioner, siger Bjørn Kassøe Andersen.

Pårørende og familiemedlemmer kan komme til at spille en større rolle i Buurtzorg-modellen, end hvad man normalt ser:

- Selvfølgelig skal de pårørende ikke have plejeopgaver - slet ikke. Det handler om at inddrage dem og sørge for en rigtig god kommunikation. Vi var nået dertil, at nogle af de pårørende havde fået medarbejdernes direkte telefonnumre, og det fungerede fint, fortæller Bjørn Kassøe Andersen.

Annonce

Kommunen blev inspireret

Der har været en hel del politisk debat om Buurtzorg-projektet, men ifølge Bjørn Kassøe Andersen er der ikke noget tale om ideologisk privatiseringsprojekt, så han synes, at debatten fik et forkert afsæt:

- Buurtzorg er netop ikke politisk styret - det er formålsstyret. Det handler om formålsbaseret selvorganisering af hjemmepleje og sygepleje, så privatiseringsdebatten rammer skævt, siger han.

Paradoksalt nok vil Ikast-Brande Kommune gerne i gang med at udvikle ældreplejen med metoder, der i høj grad minder om Buurtzorg-modellen.

Kommunen er ved at sætte gang i Projekt Erantis, et udviklingsforløb i kommunens hjemmepleje og sygepleje, der har til formål (citat): "at skabe et nyt rum, hvor borgere og medarbejdere i hjemmepleje og sygepleje kan opnå øget selvbestemmelse og involvering".

Det er finansieret af en statslig bevilling på 7,5 mio. kr.

Helt centralt i projekt Erantis er fire temaer: Selvledende integrerede teams, mødet mellem borger og medarbejder, helhed og sammenhæng i borgerforløbet og borgercentreret visitationsproces.

Ambitionen er at skabe en model for integreret hjemmepleje og sygepleje i Ikast-Brande kommune, der kan inspirere andre danske kommuner, lyder det i beskrivelsen af projekt Erantis.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

DN-formand om solceller: Solcelleparker er en fin måde at producere strøm på

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Købelyst og godt vejr gav bonus: Duedag gav 80.000 kroner til foreningslivet

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Grøn energi eller visuel forurening? Lokalråd er begyndt at gruble over solcelleparker

Den lille Avis

Brandvarme ældrepolitiske emner tages op til "speed-dating" debatmøde

Den lille Avis

Lokalråd har brug for frivillige

Den lille Avis

Serie-indbrud i håndværkerbiler

Den lille Avis

U17-hold fik nyt spillertøj

Den lille Avis

Handelsbanken skal sælges - og det vil også mærkes lokalt

Den lille Avis

Sogneaften med foredrag om lægemissionær

Den lille Avis

Solcelleparker bliver mere aktuelle: Kommunen tager hul på høring om solcelleanlæg

Den lille Avis

Grønt åndehul får et nyt løft: Kommunale kroner på vej til park-projekt

Den lille Avis

Kilometer giver penge: Lokaldysten kommer til landsby

Den lille Avis

Her er dine muligheder for at søge Bygningspuljen

Den lille Avis

70-årig murer fortsætter - og hans byggefirma er flyttet ind i en gammel mølle

Den lille Avis

Jeg vil gerne være med til, at vi udbygger Ikast-Brande Kommune som en tillids- og ansvarsbaseret kommune

Den lille Avis

Spar-købmandsbutik blev moderniseret

Den lille Avis

Halloween på  skovmuseet

Den lille Avis

Lynhurtig seks-årig spurtede fra de andre og vandt Danmarksmesterskab: Asger blev nummer ét på BMX-cykel

Den lille Avis

Fup på nettet: Falsk profil på Facebook frustrerer og plager to byrådskandidater

Den lille Avis

Lyserød Søndag gav over 20.000 kroner

Den lille Avis

Bank skærer ned: Jyske Bank i Ejstrupholm vil nøjes med en ugentlig åbningsdag mod nu fem

Den lille Avis

Efterår med aktivitet på skovmuseet

Den lille Avis

Hærvejspigerne vandt over Skanderborg

Annonce