Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Det endte med kammeraters kærlighed i stedet for konkurs

Thomas Lillerøj fik konstateret sclerose, da han var 29 år. Men det er ikke på grund af sygdommen og kørestolen, at han nu siger farvel til sit forsamlingshus. Det er på grund af corona og økonomien. Foto: Niels Husted
Efter næsten 15 år sagde Thomas og Tanja Lillerøj torsdag farvel til deres forsamlingshus i Guldager. Deres egen beslutning - inden det kunne være endt galt. Fordi de ville kunne tage fordøren fremfor at snige sig ud ad bagdøren. Thomas fik hjælp og blev båret ud. Af de bedste ”mumier” fra mumieklubben.

Lillerøj has left the building: Der er mere kongestol end kørestol over Thomas Lillerøjs transportmiddel i dag. Det er mere en star end en stakkel med sclerose, der sidder i den. Og der er mere kærlighedserklæring end konkurs over afskeden med forsamlingshuset bag Thomas Lillerøj. Efter næsten 15 år som vært og værtinde i Guldager Forsamlingshus og ejere af Eventkokken har Thomas og Tanja Lillerøj opsagt deres forpagtning og afleveret nøglerne til forsamlingshuset på Guldagervej. De har også betalt enhver sit. Det var derfor, Thomas Lillerøj torsdag blev båret ud af fordøren og ikke sneg sig ud af bagdøren, og det var hans best buddies fra mumieklubben i Round Table 108, der bar.

- Jeg fik konstateret sclerose, da jeg var 29, og jeg har aldrig været vred eller bitter over det. Da jeg fik beskeden, sagde min neorolog, du får et knæk en dag, men det er tyve år siden, og jeg har ikke fået det endnu. Der er noget positivt ved alting. En af mine venner sagde en dag: Det er synd for dig, at du sidder der. Hvorfor det, svarede jeg, du drømmer ikke om, hvor mange medlidenhedsbajere jeg får i byen… Jeg har aldrig været nede over min sygdom, for jeg har en stærk psyke og en god humor. Men om tyve minutter, når mine kammerater fra mumieklubben kommer for at bære mig ud ad døren, så ser du mig stortude. Der er jeg blød mand, siger Thomas Lillerøj, mens vi sidder og venter på vennerne fra mumieklubben.

Vil savne gæsterne og Jens

Han har været medlem af Round Table klub 108, siden han var sidst i tyverne. Egentlig gad han ikke.

Torsdag blev Thomas Lillerøj  båret ud ad fordøren i Guldager Forsamlingshus, og det var vennerne fra Round Table, der som en overraskelse kom og bar deres kammerat. Fra venstre er det Michael Christensen, Claus Kokholm, Lars Strandby, Thomas-Michael Lintrup (bagerst over Tanja Lillerøj), Tanja Lillerøj, Søren Thoft Simonsen, Claus Rönnpage-Nislev og Anders Winther Larsen. Foto: Niels Husted

- Jeg tænkte, det var sådan noget med store biler og cognac og loge, og det var slet ikke mig. Men jeg blev overtalt af Søren Kruse, min tidligere kompagnon fra Den Røde Okse, og kom med på en Round Table-tur til Flensborg og fik en wingman, og jeg blev taget fantastisk imod. I dag er 90 procent af Tanjas og min vennekreds relateret til Round Table. Når man fylder 40, kommer man i mumieklubben, og der er man så, indtil man dør. De kammerater betyder ALT. Vi sparrer med hinanden, vender arbejde og nye ansatte og hygger os og taler alvor, og jeg kan fortælle dem alt det, jeg ikke fortæller derhjemme. Vi er meget tætte. Det kan være, der er en grund til, at de står her i dag, siger Thomas Lillerøj.

Han er afklaret med at sige farvel til det sted, han har lagt al sin energi og vågne timer i de sidste 15 år. Det er Tanja også. Næsten lettet.

- Selvfølgelig er vi kede af det, men det er jo en beslutning, vi selv har taget. Det har været 15 gode år, men nu er der bare en ny historie, der begynder. Der er specielt èn ting, vi kommer til at savne, og det er vores dejlige gæster, siger Tanja Lillerøj, der har fået arbejde som husbestyrerinde på Endrupholm Herregård.

- Og en, som vi kommer til at savne rigtig meget i vores hverdag, er vores trofaste vicevært gennem 10-11 år, Jens Larsen på 79, som er kommet i huset fire-fem dage i ugen, men heldigvis bor han i Guldager, så vi slipper nok ikke for ham, tilføjer Thomas Lillerøj med et smil.

Annonce

Der er kun èn stol lørdag aften

Parret tog beslutningen om at stoppe i januar. De ville undgå en konkurs, og de ville kunne betale deres kreditorer. Dem, de skyldte, har fået deres penge.

- Det betyder alt for os, at vi kan se folk i øjnene. Vi kender jo mange i Esbjerg. Vi ville kunne gå ud ad fordøren og ikke skulle snige os ud ad bagdøren. Og det er ikke på grund af min sygdom, at vi har truffet den her beslutning, for nu har jeg siddet her i tre år, og det er heller ikke, fordi vi er gået konkurs. Det er vi ikke. Det er på grund af corona, og vi kunne ikke se, det kunne lykkes for os at komme ovenpå efter nedlukningen. Vi kunne ikke have klaret det ved at arbejde igennem, for vi har kun èn stol lørdag aften, og så er der først fest igen næste lørdag. Vi turde ikke blive ved, så vi var nødt til at træffe beslutningen, inden det gik galt. Bestyrelsen har været meget forstående, og vi har fået fantastisk hjælp fra venner og specielt Henry Heiberg, som er en god ven og samarbejdspartner. Vi havde ikke kunnet gøre det uden Henrys hjælp med at få ordnet det økonomiske i afviklingen, siger Thomas Lillerøj.

Nu håber parret bare, at bestyrelsen finder en ny forpagter, der vil lægge energi og hjerte i Guldager Forsamlingshus, som altid har været hele Esbjergs forsamlingshus. De fleste af os har været til en fest på Guldagervej, enten til pokeraften, til vinsmagning, til gourmetmiddag med Paul Cunningham fra Henne Kirkeby Kro, til damefrokost, til bryllup, til familiefest eller til firmafest eller herrefødselsdag med nøgne sushipiger med hapsere på som velkomstdrink. Altid med Thomas Lillerøj som serviceminded vært med en lummer og sjov historie. Med Eventkokken har parret leveret mad til diverse arrangementer, og Thomas har såmænd også lavet maden til dronningen under et besøg i Musikhuset, mens Tanja serverede den for majestæten.


Gæsterne nævner altid som det første det, som de ikke regnede med, når de har været her - for eksempel at Tanja havde sørget for parfume, cremer og hygiejnebind på toilettet ude hos pigerne eller kondomerne på herretoilettet med teksten: Eventkokken, jeg kommer også gerne i Deres køkken. Det er ikke, at saucen var varm, eller at der var persille på kartoflerne, de nævner.

Thomas Lillerøj


- Det hus har betydet så sindssygt meget for os, selvom vi aldrig har tjent voldsomt meget på det. Men vi har været èn stor familie herude, og vi kunne aldrig have gjort det uden vores opvaskere og tjenere og kokke, det er deres fortjeneste, at Guldager Forsamlingshus og Eventkokken har været det sted, det har været. Det kan godt være, vi kun er et forsamlingshus, men vi er det bedste forsamlingshus i hele Guldager Kirkeby, griner Thomas Lillerøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

NemByg cykelholdet på kursus i førstehjælp: Med de kilometer vi cykler om året, er spørgsmålet ikke, om der sker en ulykke igen, men hvornår

Ugeavisen Esbjerg

Fire dage i sadlen

Ugeavisen Esbjerg

Tilbage til barndommen

Ugeavisen Esbjerg

Patrick er i duoform

Annonce