Annonce
Ugeavisen Esbjerg

I PLEJE: - Det bedste der er sket mig

Som 11-årig kom Nikolaj i plejefamilie. Med eget værelse og plads til at være ked af det. For Anna og Kurt svigter ikke.

Annonce

Nikolaj Højbo Nielsen er ikke i tvivl. Jo, om han vil være selvstændig elektriker senere i livet, hvor han skal bo i fremtiden, hvad han skal spise i aften og alt muligt andet. Men han er ikke i tvivl om, hvad det har betydet for ham at komme i pleje som 11-årig.

- Det har været en lifesaver. Allerede som 7-årig kom jeg på opholdssted, men der er man bare én i mængden, og når klokken er 16.00, kører de ansatte hjem, siger Nikolaj og kigger ud af vinduet, mens han fortsætter:

- Da jeg kom hjem til Anna og Kurt, var jeg pludselig en del af en familie. Der var nogle, som ville mig. De kastede en redningskrans ud til mig, fortæller 20-årige Nikolaj.

Nikolaj er født af to forældre, som drak. For meget og for ofte. Og det var bestemt ikke sjovt med de mange drikkelag derhjemme. Til sidst blev Nikolaj tvangsfjernet.

- Jeg er ikke i tvivl om, at mine forældre holdt af mig, men de holdt også af at drikke, og det var enormt utrygt at være i, fortæller Nikolaj, der til daglig læser til elektriker på teknisk skole i Esbjerg.

Nogle der ville mig
Efter en tid på opholdsstedet i Ansager begyndte Nikolaj at komme på weekendbesøg hos Anna og Kurt Rasmussen. Senere kom han også med på campingferie. Og som 11-årig fik han lov at komme i pleje hos familien.

- Det er det bedste, der er sket mig. De stolede på mig, og jeg vidste, de ikke ville svigte mig, som jeg før havde oplevet. Jeg fik mit eget værelse, hvor det var okay at gå ind og lukke døren, hvis jeg gerne ville være lidt alene. Det var også okay at være ked af det, for jeg vidste, at jeg ville blive trøstet, forklarer Nikolaj roligt, men rørt.

- Der var pludselig nogle, der ville mig. De ville hjælpe mig med mine lektier, og jeg var med på ferier. Jeg fik lov at gå til fodbold, og de kom og kiggede. Alt sammen noget, jeg ikke kendte til. Ja i det hele taget blev der ikke gjort nogen forskel på mig og ’de gamles’ biologiske børn, fortæller Nikolaj, der er bange for, at han ville være endt ud i kriminalitet, og det der var værre, hvis ikke han var kommet i pleje hos Anna og Kurt.

- De gav mig en chance. De reddede mig, for jeg var allerede begyndt at blive en lille rod. De har givet mig en kærlighed, som jeg ikke har oplevet andre steder. Det er også derfor, jeg kæmper for at få en uddannelse. Jeg vil give noget tilbage. Det føler jeg, jeg skylder dem.

CITAT: Hvis der er en plejefamilie, som står med en udstrakt hånd, så vil jeg råde alle til at tage imod den. De, der tager børn i pleje, de har tænkt over det. De har noget at give. Og for mit vedkommende kan jeg sige, at Anna og Kurt har givet mig alt.
Nikolaj Højbo Nielsen

CITAT: Jeg kan simpelthen ikke sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er. Det kan godt være, de ikke er mine forældre, men de er de bedste plejeforældre og grunden til, at jeg er, hvor jeg er i dag.
Nikolaj Højbo Nielsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kandidat: Hende kan man have tillid til

Annonce