Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Spillet om borgmesterposten

Spillet om magten i Esbjerg er ved at gå i gang. Illustration: Jørgen Jungersen
Lær at gennemskue det politiske kommunale spil.
Annonce

Politik: Ligesom yo-yo'en med års mellemrum dukker op og får en renæssance, således er det også med spillet om politisk indflydelse på kommunalt niveau. Så hvis du skulle have glemt reglerne, så får du lige en hurtig gennemgang af selve spillet, brikkerne og hvad det i det hele taget går ud på. Og hvis du er blandt de 9.941 mellem 18 og 24, som er de seneste opgjorte tal fra november sidste år, så kan du med fordel også lige læse op på reglerne her.

Annonce

Formålet

Det drejer sig om at samle mindst 16 brikker ud af 31. Spilbrikkerne tilhører ofte rød eller blå blok. Så har man majoriteten i byrådet, og så kan de andre hyle ligeså meget som de vil de næste fire år. Dog kan der være en ide i at holde sig på god fod med modstanderne, for man kan risikere at en af brikkerne skifter side. Det skete, da Søren Heide Lambertsen fra Socialdemokratiet pludselig blev venstre-mand. Det tippede dog ikke magtbalancen i byrådet, da han skiftede over til borgmesterpartiet. DFs Hans K. Sønderby blev løsgænger og vil stille op til valget under listenavnet "Esbjerglisten".

Annonce

Selve spillet

Hver blok har en favorit til at blive høvding, og hver især skal han eller hun forsøge at søge opbakning til sit politiske projekt. Det gøres ved eventuelt at lave valgforbund eller valgteknisk samarbejde, der har til formål at sikre, at stemmerne som minimum bliver i rød eller blå blok efter valget. Derfor forsøger man at finde et fælles fodslag op til valget. Men man kan godt komme ud af trit med flokken, og så må man stå alene. Den radikale Anne-Marie Geisler Andersen var med i valgforbundet forud for kommunalvalget sidste gang, men i efteråret 2018 trådte hun ud af dette. Angiveligt fordi hun ikke ville mases ind i en blok og ville have mulighed for at forhandle til begge sider. Det ser dog ud som om, det bliver et valgteknisk samarbejde i rød blok, inklusive de radikale.

Der er lige en detalje, man skal være opmærksom på. Når man indgår i et valgforbund, er det oftest de store partier, der drager nytte heraf. Derfor vil man i de mindre partier sidde og tælle på knapperne om man vitterligt vil indgå i et valgforbund, på grund af af angsten for at drukne.

Når man står udenfor, kan det være svært at se, hvad forskellene mellem partierne består i. Specielt når vi taler kommunalpolitik. Her er ideologien ofte sat på hylden til fordel for en mere pragmatisk indstilling til at få løst problemerne lokalt. Man kan sige, at man på Christiansborg maler med brede pensler, og at man på lokalt plan maler med pensler af fine måhår til de fine detaljer. Dermed ikke være sagt, at landspolitik ikke har indflydelse. For det har det, men ikke så meget som tidligere. Betyder Mette Frederiksens håndtering af corona-krisen noget, eller balladen i Venstre eller får Dansk Folkepartis falden fra tinderne i forhold til rekordvalget i 2015, hvor man fik over 21 procent af stemmerne noget at sige. I 2019 fik partiet 8,7 procent, og den nedadgående tendens fortsætter i meningsmålingerne.

Derfor vil man alligevel i hvert parti skele til landstendenserne, og håbe på, at man fortsat har vinden i ryggen, eller at man på lokalt plan evner at få bygget læhegn, men i følge valgforskere er det mere lokale sager, der er vigtige for vælgerne.

Annonce

Lokale sager

I kommunalpolitik bliver man bedømt på evnen til at skabe resultater. Og her har borgmesteren og hans støtter en fordel. I indeværende periode blæser Esbjergs position som omdrejningspunkt for klimabestræbelserne i Nordsøen Jesper Frost Rasmussens vej. Der er ikke mange dage i mellem, at en eller anden virksomhed eller organisation, rækker hånden op og anpriser Esbjergs muligheder. Det kan borgmester Jesper Frost Rasmussen i den brede offentlighed tage æren for, selvom det i realiteten er den fysiske beliggenhed, der er trumfkortet. Venstre har stået i spidsen for byen i 28 år ved årsskiftet, og partiet må stå på mål for, at ingen rigtigt gider bo i byen. Det har adskillige branding-kampagner ikke rigtigt kunne gøre noget ved. Det vil oppositionens mest markante udfordrer, nytilkomne Jakob Lykke slå på, ligesom han vil forsøge at finde andre sprækker, hvor han kan sætte en kile ind.


Det politiske spil er i gang, og der er finale den 16. november, og alle over 18 må være med.

Fra artiklen


Tidligere på året blev det besluttet, at Esbjergs folkeskoler skal have vidtgående rammer for selvstyre. Og det er byrådet glade over i fællesskab, omend der var lidt krusninger på grund af valget af ny skolechef, der også skal styre kulturområdet. Forsøget løber over tre år, og man må formode, at der bliver relativ ro her, således at lærere og forvaltningen i samarbejde med forældrene får tid til at pakke de nye ideer ud. Så det bliver ikke et af de store slagnumre i valgkampen. Det gælder muligvis også for ældreområdet, hvor der er to nye områdecentre/plejehjem på vej. Det ene er privat, og skal det så tælle med i den kommunale normering? Det kan der godt blive lidt ideologisk slagsmål om. Og der undersøges stadigvæk muligheden for at bygge et plejehjem på Tivoligrunden.

Lige nu raser debatten om vindmøller i Tjæreborg. Det kan blive til et problem, hvis borgmesterpartiet sammen med andre partier stemmer lokalplanen igennem, når omkring 1800 borgere i Tjæreborg allerede har skrevet under på, at man hellere vil bevare de nuværende møller. Når krydset sættes, vil lokalplanen være afvist eller vedtaget, og det er der sikkert nogle, der godt kan huske i stemmeboksen. Det kan også være, at det kan blive udslagsgivende, at byrådet tilsyneladende beslutter, at man vil have en midtby i maksimalt seks etagers højde, og at forvaltningen i mindst to tilfælde har opfordret forskellige bygherrer til at komme med forslag til byggeri den dobbelte højde. Hvem er det, der bestemmer? Indre stridigheder i grupperne kan også være et problem. Her er det specielt socialdemokraterne, der har deres at slås med.

Annonce

Jokerne

Nu kan alting heldigvis ikke tænkes til ende på en kontorstol. Der kan altid komme ting ind fra sidelinjen. Sidste gang var det et eventuelt byggeri ved Museumspladsen, og det kan det meget vel blive igen, da der ikke foreligger nogle endegyldige planer for området. Esbjerg er sådan set dækket meget godt ind med kulturinstitutioner, men ikke nogen der trækker folk langvejs fra. Kunne et interessant kulturprojekt, der måske reflekterede Esbjergs status som miljøby komme på tale, hvis nogen tænker tanken. Et andet punkt kunne være den offentlige trafik. Vi bliver så godt som elektriske, men hvad hjælper det, hvis ingen hopper ind i bussen. Er der nogen, der vil kæmpe for gratis busser, som man kender det fra andre steder, kunne det også gå hen og blive et emne. Og så skal vi ikke glemme klimapolitik. Det er der vist ingen, der tør gøre, men hvor grøn Esbjerg skal være. Det er spørgsmålet. Og må det koste noget?

Det politiske spil er i gang, og der er finale den 16. november, og alle over 18 må være med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Gå i klub på nettet

Ugeavisen Esbjerg

Den ubesejrede

Annonce