Sensommertur til Kragerup Gods og Frilandsmuseet i Brede
RouGsø/Sønderhald: Seniorklubben i Rougsø - Sønderhald var 3.- 4. september på tur til Nordsjælland. Besøget på Kragerup Gods startede i det gamle kornmagasin, som på smukkeste vis var omdannet til konferencerum og festlokale. Her blev der serveret en lækker frokost inden godsets ejer, Birgitte Dinesen, tog over og fortalte om godsets historie. Hun er ottende generation på godset. Det var ikke landbruget, som havde hendes største interesse, derfor overlod hun driften af landbruget til en godsforvalter. I dag koncentrerer Birgitte Dinesen sig udelukkende om Kragerup Gods som Hotel- Konference og Eventcenter, hun var klar til at modtage de første gæster i 1997. Efter foredraget viste Birgitte rundt i hovedbygning, og derefter var der lejlighed til selv at gå tur i skoven og parken, inden bussen kørte til overnatning i Helsinge. Seniorklubbens medlemmer havde en dejlig dag på Frilandsmuseet i Brede. I det fine sensommervejr mærkede de historiens vingesus blandt de mange gamle gårde og huse, som repræsenterer det danske bondesamfund i perioden 1700 - 1900. Nogle fik et større overblik over området ved at tage en tur med hestevogn. Østergård fra Fjellerup tiltrak sig særlig opmærksomhed, det var spændende at gå på opdagelse i beboelsen og se de mange gamle og smukke genstande. Der var gjort meget ud af omgivelserne ved Østergård, haven var delt op i prydhave, køkkenhave og frugthave.
Mest læste
-
Find smilet frem: Nyt system fotograferer bil og trailer på genbrugspladsen
-
Forstander, key account manager, chauffør og andre spændende jobs: 18 nye jobopslag på Midtfyn
-
De første gæster ventede i kø før åbning: Nu har Kolding fået endnu en McDonalds-restaurant
-
To meget kendte ansigter i Jessensgade har besluttet at stoppe
-
Jul i Grindsted 2025: 20. december