Annonce
Ugeavisen Kolding

Fotokonkurrence: Knivskarp bålstemning

Foto: Jesper Fried Vive

Ugeavisen markerer den kommende friluftsfestival Get Out med en fotokonkurrence, hvor de bedste billeder får en plads i avisen - i denne uge er der ros til Jesper Fried Vives stemningsfulde foto fra en bålplads.

Annonce

Kolding: Friluftslivet er fyldt med flotte motiver. Derfor laver Get Out Friluftsfestival og Ugeavisen Kolding i samarbejde en fotokonkurrence, hvor de bedste friluftsbilleder bliver kåret.

Som en del af konkurrencen udvælger fotochef ved JyskFynske Medier Ulrik Pedersen en gang om ugen sit favoritfoto på facebook.com/getoutkolding. Billedet vinder æren og en plads i avisen og på ugeavisen.dk/kolding.

Om ugens vinderfoto, taget af Jesper Fried Vive, skriver Ulrik Pedersen:

"Billedet har kun en farve og tone. Det er enkelt og fanger en situation, vi alle kender og indkapsler den stemning, der findes omkring et bål. Som fotografen Jesper Fried Vive selv siger: "For mig viser det rigtig godt, hvad det kan gøre ved én, når man sidder og stirrer ind i ilden", det vil jeg give Jesper ret i. Fototeknisk er billedet velfungerende, den lange lukkertid fanger stemningen, og Jesper har undgået rystelser, så billedet fremstår knivskarpt."

Annonce

Præmier på spil

Jesper Fried Vives billede er blot et blandt mange gode bud, som er blevet lagt ind på Get Outs facebookside.

Alle billederne deltager i konkurrencen om en række flotte præmier og en plads blandt de ti bedste billeder, som udstilles på biblioteket i ugen op til festivalen, der finder sted 9. og 10. september.

Der var sidste frist for at indlevere billeder til konkurrencen i går 29. august. Vinderne bliver kåret 9. september og vi bringer dem alle her i avisen 13. september.

Du kan læse om den på www.getoutkolding.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce