De tre pigekor i rytmiske julekoncerter
Mariagerfjord: Mariagerfjords vidt berømte og anerkendte pigekor synger julen ind med rytmisk korsang i høj klasse søndag 6. december på Mariagerfjord Gymnasium i Hobro. Der bliver plads til både stjernepoesi og kanefunk, når de rytme-suveræne piger leverer alt fra smukke og luftige a cappella-toner til groovy og groftsvingende mikrofonsang.