Annonce
Melfar Posten

Middelfart-virksomhed på vej mod rekordoverskud: Har tjent lige så meget på et kvartal som hele året før

Så travlt har Sonnimax på Nyvang 3 i Middelfart, at direktør og ejer, Erik Pandrup, i øjeblikket er på jagt efter flere medarbejdere. Foto: Søren Gylling
- Vi har i hvert fald tjent ligeså meget i det sidste kvartal af 2021 som de foregående 12 måneder tilsammen, og det bliver endnu bedre i det nye år, forudser direktør for Sonnimax, Erik Pandrup.

Middelfart: Mere fokus på salget og en slankning af udgifterne har sat sit tydelige præg på Middelfart-virksomheden Sonnimax, der primært beskæftiger sig med salg af malerpistoler, sprøjtekabiner og andre overfladebehandlingsprodukter til industrien.

Ikke så meget i det netop offentliggjorte regnskab for perioden 1. oktober 2020 til 30. september 2021, hvor den godt halve million på bundlinjen minder meget om det foregående regnskabsår. Men det har det i den grad i årets sidste tre måneder, hvor Sonnimax allerede har tjent en halv million kroner, fortæller virksomhedens direktør og ejer, Erik Pandrup.

- Mange af de tiltag, vi har sat i værk i løbet af 2021, slår for alvor nu igennem, og effekten vil kunne læses endnu tydeligere i tallene det kommende år. Derfor tør jeg også godt sige, at vi er på vej mod et rekordoverskud, siger 60-årige Erik Pandrup, der overtog virksomheden efter sin far, Søren Max Nielsen i 2005.

Annonce

Sonnimax A/S

Sonnimax A/S, Nyvang 3, Middelfart.

CVR-nr.: 2372 1619

Ejer og direktør: Erik Pandrup, Middelfart

Resultatopgørelse 1. oktober - 30. september

Bruttofortjeneste: 11.905.706 (2020/21), 11.031.570 (2019/20)

Personaleomkostninger: 11.154.663 (2020/21), 10.081.851 (2019/20)

Resultat før skat: 683.732 (2020/21), 669.803 (2019/20)

Resultat efter skat: 526.539 (2020/21), 510.353 (2019/20)

Egenkapital: 6.028.548 (2021), 5.502.009 (2020)

Han lægger ikke skjul på, at den aktuelle optimering af Sonnimax er sket efter, at den kendte erhvervsmand Jens Sørensen overtog formandsposten i bestyrelsen ved årsskiftet.

- Det er efter råd fra ham, at vi har fået finkæmmet vores udgifter og forsøgt at øge medarbejdernes fokus på deres kerneområder ved "must win battle" områder for alle i salgsorganisationen, inklusive mig selv, siger Erik Pandrup, der forklarer "must win battle" med mål den pågældende medarbejder skal nå.

Han nævner bonusmodeller, som nye elementer i driften.

- De skal ikke kun styrke medarbejdernes motivation, de er samtidig et signal om, at der bestemt også falder noget af til de ansatte i den vækstrejse, vi er på vej ud på, siger Erik Pandrup.

Virksomhedens nuværende 17 ansatte har så travlt, at Erik Pandrup er på jagt efter to-tre nye medarbejdere, primært til salgsopgaver og drift af firmaets nye webshop.

Blandt kunderne er møbelvirksomheden Carl Hansen & Søn, Cylindric, der renoverer gasflasker, vindmøllevirksomheder, vindues- og køkkenproducenter samt industrilakere.

Annonce
Melfar Posten

KirkeKino

Annonce
Melfar Posten

Jakob Sveistrup giver intimkoncertRestaurant Marsvinet

Annonce
Melfar Posten

Skatere vil have plads på ny marina: Nu går jagten på penge til udendørs og indendørs baner i gang

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Butikken er Christians anden dagligstue: Corona og Byens Bedste har givet endnu mere lokal opbakning til Ejbys herretøjsforretning

Melfar Posten

Nytårskoncert med Vokalgruppen Fontana i Asperup kirke

Melfar Posten

Nytårsjazz i Ejby Kirke

Melfar Posten

Karen Blixens liv og forfatterskab

Melfar Posten

Skolebørn fikser deres egne cykler i nyåbnet værksted: - Vi vil gerne have, at vores elever bliver selvhjulpne

Melfar Posten

Stressramte Hanne kom ovenpå igen med urgammel bevægelsesform: - Jeg var ikke kommet igennem det uden

Melfar Posten

Stor nytårskoncert klar til at slå dørene op trods restriktioner

Melfar Posten

Ung præst vender næsen hjemad: - Jeg glæder mig til at slå rod med min kone og børn

Melfar Posten

Blomster til formanden: Jens hyldes for sit arbejde for seniorerne i Brenderup

Melfar Posten

Maria tipper Nordvestfyn om de bedste bøger: - Min læge sagde, at det var en dårlig idé, at jeg blev ved med at læse

Melfar Posten

Spar Nord sætter lys på Middelfart i nyt handelskoncept: - Selvom vi flytter, vil vi gerne byen

Annonce