Annonce
Randers Onsdag

Ældre sagen bag vågetjeneste

Purhus: Ældre Sagen i Purhus har oprettet en vågetjeneste, efter at der fra flere sider har været et udtalt ønske om at kunne gøre brug af en vågetjeneste, til støtte for døende der ikke har pårørende, eller hvor pårørende har behov for aflastning, i hjemmet. Også hvis hjemmet er et ældrecenter, et plejehjem eller en anden institution. Ved at våge hos en døende skabes nærvær, ro og tryghed ved livets afslutning. Lokalafdelingen har netop afholdt kursus for vågetjenestens frivillige og andre interesserede. Ældre Sagens social-humanitær konsulent Peter Lindblad var kursusleder. De cirka 30 fremmødte blev gjort bekendt med rammerne for vågetjenesten, og hvilke kompetencer og resurser man som frivillig bør besidde i dette arbejde. Også etik og grænser for den frivilliges indsats blev nøje gennemgået. Efter kurset har yderligere frivillige stillet sig til rådighed.

Annonce
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce