Annonce
Randers Onsdag

Bankdirektørens hjerte banker for midtbyen

Filialdirektør Jesper Stærmose i Arbejdernes Landsbank er valgt som nyt bestyrelsesmedlem i Randers City Forening. Foto: Annelene Petersen
Butikkerne skal turde at udvikle sig selv, så de ikke bare er et spejl af, hvad kunderne kan finde i netbutikkerne, mener Jesper Stærmose.
Annonce

Randers: - Jeg kunne sagtens se mine knægte vokse op i Randers. Samtidig kom vi tættere på både mine og min kones forældre, fortæller Jesper Stærmose (40) om baggrunden for, at han og hans familie vendte tilbage til Randers efter en årrække udenbys. Det skete, da han for tre år siden blev filialdirektør i Arbejdernes Landsbank i Randers.

Men han henviser også til den faglige udfordring, der ligger i blive chef for en filial, der er cirka dobbelt så stor, som den han kom fra i jobbet i Hjørring.

- I AL Bank-regi er det en rigtig stor filial. Den fjerdestørste ud af 71, så der en relativt stor ledelsesmæssig opgave her, oplyser Stærmose.


Selv om det er coronatider, vil vi godt være med til at lave lidt ballade.

Jesper Stærmose, filialdirektør, Arbejdernes Landsbank, Randers


Han er selv vokset op i Kristrup og havde sin skolegang på Kristrup Skole og senere på Handelsskolen, hvorfra han begyndte i en elevstilling i Arbejdernes Landsbank. Da uddannelsen var fuldført, blev han privatkunderådgiver i banken, indtil han som 25-årig i 2005 rykkede til Viby som souschef for bankens filial der. Som 29-årig kaldte nye udfordringer, idet Jesper Stærmose blev udnævnt til filialdirektør for Arbejdernes Landsbank i Nørresundby, og da flyttede han med sin hustru til et nybygget hus i Hasseris Enge.

Efter tre år i Nørresundby blev Jesper Stærmose i 2012 bedt om at påtage sig opgaven som filialdirektør for bankens filial i Hjørring - og han sagde ja, idet Hjørring-filialen havde en del flere erhvervskunder end afdelingen i Nørresundby.

Annonce

Hjem til Randers

Men da stillingen som filialdirektør i Randers blev ledig i 2017, fordi den daværende filialdirektør, Lars Møller, skulle tiltræde som leder af et nyt erhvervscenter i Viby, var Jesper Stærmose ikke i tvivl om, at han skulle søge jobbet i fødebyen. Så det gjorde han - og fik stillingen.

Hans kone, Malene Stærmose, er også bankuddannet og var, da Jesper Stærmose fik stillingen i Randers, ansat i Spar Nords afdeling i Vejgård ved Aalborg. Siden har hun også skiftet job – til Spar Nord i Randers, der ligger lige ved siden af Arbejdernes Landsbank på Østervold.

I mellemtiden var de to drenge kommet til. De er nu seks og ni år og elever på Hornbæk Skole.

- Vi vil gerne bakke op lokalt, understreger Jesper Stærmose.

Det gælder dels privat, men også professionelt.

Annonce

Cityforeningen

Derfor har han nu også engageret sig i Randers City Forening, hvor han på seneste generalforsamling lod sig vælge ind i bestyrelsen.

- Ikke fordi jeg tænker, at jeg skal ”stjæle” kunder gennem arbejdet i cityforeningen. Men det er et sted, hvor jeg kan hente nogle flere impulser, så vi kan give en bedre kvalificeret rådgivning til vores eksisterende kunder, og så vi kan stille nogle gode spørgsmål til kunderne.

Jesper Stærmose

Filialdirektør i Arbejdernes Landsbank, Østervold.

Nyvalgt medlem af bestyrelsen for Randers City Forening.

40 år, bosat i Hornbæk, gift med Malene Stærmose, to sønner på seks og ni år.

Uddannet i Arbejdernes Landsbank i Randers, senere ansat i bankens afdeling i Viby, derefter i Nørresundby og Hjørring, før han vendte tilbage til Randers i 2017.

- Jeg er nok lidt nysgerrigt anlagt. Og jeg synes, at det er enormt spændende at følge med. Både fordi det giver mig noget adspredelse, men også fordi det giver en viden, jeg kan bruge i mit erhverv, tilføjer Jesper Stærmose, der også gerne tager ud til kundemøder hos kunden i stedet for at kalde den pågældende ind i banken.

- Man får noget med hjem hver eneste gang, fortæller Stærmose.

Han glæder sig over, at blandt andet i detailhandelen har de fleste mod på tilværelsen. Eksempelvis butikken Nørrebro i Houmeden, der fra 5. november deler sig og bliver til henholdsvis en dame- og en herretøjsbutik.

- Der deltager vi i åbningsfesten, hvor nogle af vores erhvervskunder kan synliggøre sig gennem en goodiebag, man kan få på åbningsdagen, og faktisk er der seks her fra banken, der skal medvirke som modeller i et modeshow, oplyser Jesper Stærmose.

Annonce

Corona

- Selv om det er coronatider, vil vi godt være med til at lave lidt ballade, smiler han.

Da han tiltrådte som filialdirektør i Randers, kom han med ambitioner om, at der også skulle ske noget på Østervold.

- Men det har været svært. Østervold er lidt af en vindtunnel. Så i stedet for prøver vi at lave noget sjov sammen med nogle af vores kunder andre steder i byen, siger Jesper Stærmose.

Han peger også på, at man i disse coronatider kan have nok så mange gode idéer.

- Men de skal jo trykprøves alle sammen. Vi skal vurdere, hvad man kan være bekendt, fastslår Jesper Stærmose.

Som nyt medlem af cityforeningens bestyrelse vil han gerne være med til at slå på tromme for at bruge midtbyen.

- Det skal ikke være på bekostning af Storcentret, for der skal være plads til begge dele, men det er vigtigt at blive ved med at udvikle det herinde i byen og at kunne tilbyde noget til folk, som de ikke kan købe på nettet. Så der er en opgave med at have nogle spændende forretninger. Og dem, der har mod til at starte en butik eller butik nummer to, de skal pleases. Helt ærligt: detailhandelen herinde har det jo rigtig godt i øjeblikket, mener Jesper Stærmose.

- Men det handler også om, at vi har nogle butikker, der tør noget, og som tør at udvikle, for hvis de bare er et spejl af, hvad man kan købe på nettet, bliver det svært, siger han.

Annonce

Ejerlederne

Filialdirektøren vurderer, at omkring 80 procent af erhvervskunderne i banken er ejerledere.

- Firmaer med ti, 12 eller måske 17 ansatte. Og han har jo også brug for rådgivning privat. Han er jo næsten lige så meget privatkunde som erhvervskunde. Den øvelse, som vi skal varetage der, er spændende, synes Jesper Stærmose.

Annonce

Midtbyen

Han og hans familie bruger gerne selv midtbyen.

- Og det kan jeg sige med hånden på hjertet, smiler han.

- Det er her, jeg kører til. Ikke at der er noget galt med Storcentret, der er mange fine butikker derude, men jeg synes, at det er meget, meget hyggeligt at tage ind i byen en lørdag. Både min kone og jeg og vores drenge nyder at tage her ind en time eller halvanden lørdag formiddag, hvor vi går rundt og besøger et par butikker og får en smoothie i Bagel Bucks, fortsætter han.

- Vi har også her i coronatiden benyttet os af takeawaymad fra de forskellige steder her i midtbyen, og det er blevet lidt en vane. Vi fandt ud af, at det var jo egentlig meget behageligt en gang om ugen, så det er vi blevet ved med, fortæller Jesper Stærmose.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fru Lund vil styrke naturen

Randers Onsdag

Ny synshal åbnet i Randers

Annonce