Annonce
Randers Onsdag

Boligprojekt på Helstedgård må vente: Sporbyen kommer i første række

Kort efter, at virksomheden Profilsystemer, der har erhvervsmanden Steen Jørgensen i spidsen, i efteråret 2020 overtog Helstedgård-projektet, indtog enorme maskiner grunden og fik gjort kål på den tilgroede have med rydning af træer og buske, så ejendommen nu kan ses fra Hobrovej. Men siden da er der intet sket på udviklingsprojektet, som ellers skulle have stået færdigt i løbet af 2021. Foto Johnny Pedersen
Byudviklingsprojektet med 18 nye boliger på Helstedgård i Randers lader vente på sig. Bygherren har nemlig travlt med at realisere en række byggeprojekter et andet sted i byen.

Randers: Hvis man er en af dem, der havde håbet på en snarlig realisering af boligprojektet på Helstedgård i det nordlige Randers, så kan man godt pakke forhåbningerne væk igen. For nu er renoveringen af ejendommen, der i første omgang skulle have været realiseret i år, for anden gang blevet udsat. Derfor er det lige nu uvist, hvornår projektet kan forventes at komme i gang – endsige at være nået i mål.

Det fortæller projektudvikler Steen Jørgensen fra Profilsystemer A/S, der ejer Helstedgård, til Randers Amtsavis.

- Der er gang i tingene. Der er bare ikke den gang i tingene, som jeg gerne ville have haft, erkender bygherren, som blandt andet begrunder den nuværende situation på Helstedgård med, at der er travlhed andre steder.

Annonce
Boligprojektet på Helstedgård lader vente på sig, fordi bygherren har travlt med byggeprojekter andre steder i byen. Foto: Johnny Pedersen

- Vi er langt med visse ting på Helstedgård, men Helstedgård er ikke førsteprioritet. Førsteprioritet er Sporbyen (Scandia, red.). Det er bare sådan, det er. Og lige nu foregår der nogle ting omkring vores projekt i Sporbyen, som gør, at jeg bliver nødt til at kigge derned, siger projektudvikleren uden at komme nærmere ind på, hvad det præcist er, der kræver hans opmærksomhed lige nu.


Vi er langt med visse ting på Helstedgård, men Helstedgård er ikke førsteprioritet. Førsteprioritet er Sporbyen (Scandia, red.). Det er bare sådan, det er.

Steen Jørgensen, projektudvikler


Lige pludselig...

Steen Jørgensen lægger altså ikke skjul på, at Sporbyen Scandia er det helt store sats for Profilsystemer, sådan som tingene står lige nu. Men han afviser, at prioriteringen af Sporbyen vil medføre, at byudviklingsprojektet på Helstedgård kommer til at ligge urørt hen på ubestemt tid.

- Nej. Vi skal da i gang på et tidspunkt. Helstedgård er ikke købt bare for, at byggeriet skal stå, som det står. Selvfølgelig skal det ikke det. Så lige pludselig sker der noget, siger Steen Jørgensen og slår fast, at starten på renoveringsprojektet på Helstedgård således udelukkende er et spørgsmål om at finde den nødvendige finansiering og tid.

- Vi er en lille virksomhed med begrænsede ressourcer på det menneskelige plan. Og Helstedgård er et projekt, der er anderledes i forhold til, hvad folk og investorer normalt er vant til at kigge på. Og sagen er den, at tingene ikke har artet sig sådan, at vi følte, at vi var klar til at gå i gang, siger han.

Annonce

Et svært salgsemne

Indehaveren af Profilsystemer fortæller, at noget af dét, der gør udviklingsprojektet på Helstedgård særligt spændende, samtidig er dét, der gør projektet sværere at sælge til investorerne.

Forholdene omkring Helstedgård gør, at udviklingsprojektet på stedet skiller sig ud i forhold til mere gængse byggerier. Foto: Johnny Pedersen

- Man er nødt til at have forståelse for, at det jo ikke er ligesom andre projekter, hvor der bygges nogle tilfældige rækkehuse på et tilfældigt sted. Her er det jo en gammel hovedbygning, der skal laves om til otte lejligheder, og så skal vi lave rækkehuse i stue og første sal med savtakkede gavle og alt sådan noget. Derfor er den en anderledes og lidt sværere opgave at løse, siger Steen Jørgensen.

Det er fortsat uvist, hvornår der bliver sat gang i udviklingsprojektet på Helstedgård. Men lige nu er forventningen ifølge Steen Jørgensen, at han og resten af holdet ved Profilsystemer efter sommerferien skal til at projektere færdig på enten delprojektet med renoveringen af hovedbygningen eller delprojektet med 10 rækkehuse ved Helstedgård.

Projektudvikleren ønsker dog ikke at komme med et bud på, hvornår de to projekter kan forventes at stå færdige.

Helstedgård trænger til at blive shinet op fra kælder til kvist. Foto: Johnny Pedersen
En bygning i forfald. Foto: Johnny Pedersen
Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Butiksejer udfordret af stilladskaos uden slutdato: Men det er ikke let at styre tiden, når Brødregades gamle skæve dame skal være fin

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Nu er der mere plads, hylder på tværs og alt fra sushitilbehør til glutenfri varer: Karina glæder sig til at lukke kunderne ind

Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Overrasket direktør skal igen på jagt efter købmand til Øster Bjerregrav: Ny ejer af isbod har ikke tid til at lægge 80 timer i landsbyen

Randers Onsdag

Tag børnene med på kunstrute i Randers midtby

Randers Onsdag

79 nye lejligheder bliver fyldt med mennesker på en måned: Men man skal ikke længere stå på venteliste i årevis

Randers Onsdag

Meld Paderupmanden til politiet: Uinviterede besøg, dørhåndtagsafprøvning, vindueskiggeri, hvad som helst, vi vil vide alt

Randers Onsdag

Er julen kommet ekstra tidligt i år? Torben undrer sig over, at julelyset er tændt i Kirkegades træer

Randers Onsdag

Tag en mundfuld af naturens spisekammer

Randers Onsdag

”The Boss”-hits på Underværket

Randers Onsdag

Kø ud i rundkørslen begyndte klokken 11.00: Parkeringsplads presset af respons på jubilæumstilbud

Randers Onsdag

Bageren bruger selv Too Good To Go

Randers Onsdag

Nu er Føtex med i populær madspilds-app

Randers Onsdag

Poser med brunch er populære hos Macale

Randers Onsdag

Randers har succes med at spise sig fra madspild

Randers Onsdag

Delikatessehuset har åbnet butik i Kristrup

Randers Onsdag

Vild-med-dans-dommers danseskole i nye lokaler - og de bliver ikke svære at finde

Randers Onsdag

Lørdag står i øllets tegn, når Randers City fejrer ’Øllets Dag’

Randers Onsdag

Street Food serverer ikke længere Danmarks bedste burger - men fat mod: Den flytter over i den gamle grillbar

Randers Onsdag

Bede ved rundkørsel i Langå skal redde insekter

Randers Onsdag

Frøbomber blev smidt i Vestparken

Randers Onsdag

Elektrikerjobbet er skrottet for at være fuldtids hypnoterapeut: Ole satser det hele for at kunne hjælpe andre videre

Randers Onsdag

Vil bruge ’Målet er sundhed’ som løftestang

Randers Onsdag

Randers FC Fonden hjælper skolebørn til bedre sundhed og ernæring

Annonce