Annonce
Randers Onsdag

Det 90-årige turskib ’Lillebjørn’ er klar til at stævne ud til en ny sæson

Turskibet 'Lillebjørn' er klar til endnu en sæson i Randers Havn og på Randers Fjord. Første sejlads er 15. maj. PR-foto
15. maj skydes en ny sæson i gang, hvor man som passager kan komme på sejlads i Randers Havn og på Randers Fjord med ’Lillebjørn’.

Randers: Efter et vinterhi på land er det næsten 90-årige skib ’Lillebjørn’ klar til fra 15. maj atter at kunne tilbyde sejladser på Randers Havn og Randers Fjord.

Foreningen til Lillebjørns Bevarelse fortæller, at ’Lillebjørn’ i de sidste otte ugers tid er blevet pudset og set efter af foreningens vedligeholdelsesgruppe, Bjørnebanden, som består af 10 til 15 mænd med forskellige erhvervsmæssige baggrunde fra tandlæge, arkitekt, smed, elektriker, landmåler – ja, sågar en læge - som alle med hver deres baggrund og indsigt har ydet en stor og frivillig indsats for at gøre ’Lillebjørn’ ”Ship shape” til sæsonen.

Foreningen til Lillebjørns Bevarelse har i vinterhi-perioden søgt fonde og har med stor glæde modtaget beløb fra Sparekassen Kronjylland (til indkøb af nyt beklædning til skipper og matroser), Trygfonden (levering af et komplet sæt redningsveste til voksne og børn), Jutlander Fonden Himmerland (træbeklædning af kahyt) samt fra Ellehammer Fonden (isolering af motorkasse – der vil ske i vinteren 2021/2022). Fondsmidler som bevirker, at den 90 årige ”dame” kan sejle endnu en sæson.

Annonce

Formand for Foreningen til Lillebjørns Bevarelse, Carsten Vammen, fortæller, at man i samarbejde med Randers Amtsavis’ Avisfordele har sammensat sejladser i Randers Havn hver mandag klokken 17 i juni måned.

Derudover forventer foreningen bag ’Lillebjørn’, at man i den kommende sæson kan tilbyde specielle sejladser i samarbejde med andre aktører i og omkring Randers Havn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Tegn på at du kan have rotter

Annonce