Auktion til støtte for Lulu - hospitalsklovnen
Lem: I forbindelse med høstgudstjenesten i Lem kirke blev der efter gudstjenesten budt op til et lille traktement bagest i kirken i det såkaldte tårnrum, hvor der var opstillet cafeborde. Man havde opfordret folk til at komme med blomster, frugt, grønt og andet, som man kunne bidrage med til en auktion, hvor overskuddet ville gå til Hospitalsklovnen Lulu. Der var ca. 20 kirkegængere, som bød livligt på alle varerne. Det samlede overskud beløb sig til ca. 2000 kroner.