DanDomain skaber 20 nye arbejdspladser i Randers
Randers: Den randersbaserede it-virksomhed DanDomain trodser en ellers kedelig tendens til udflytning, lukninger og fyringsrunder i lokalområdet. 25 procent flere medarbejdere i løbet af 2013 skal understøtte virksomhedens positive vækst på både kort og lang sigt.