Efter ballade med Fødevarestyrelsen: Burger Shack opkøbt af anerkendt restaurantkoncern
Det er Morten Pedersen (tv), administrerende direktør og partner i DiningSix, samt Christian Juul Tønnesen (th), nyansat administrerende direktør i Burger Shack, der kommer til at stå i spidsen for arbejdet med at genvinde kundernes tillid og føre kæden tilbage til dens storhedstid. Pressefoto
Nu har garvede hænder meldt sig ind i kampen om at få den omdiskuterede takeaway-kæde, Burger Shack, tilbage i topform. Burgerkæden er blevet solgt til koncernen DiningSix, som står bag de populære restaurantkoncepter KöD, Basso, Klokken og Keyser Social.