Fastelavnsfest i legestuerne
Havndal: Legestuerne i Havndal Dagpleje har holdt fastelavnsfester. Traditionen tro var børn og voksne klædt ud og havde i tiden op til dagen forberedt festlighederne. Der blev pyntet en »tønde«, som godt nok i dagplejen er en pose, da en tønde er en temmelig svær opgave for så små børn at slå ned. Posen fyldes med lidt godter, og der skal selvfølgelig også bages fastelavnsboller til sådan en dag. Fastelavnsrisene stod flot pyntet med masker og katte.