Flettekursus med kurvemager
Randers: Lørdag og søndag - 22. og 23. marts - kommer kurvemager Else Marie fra Tempa Håndværk på Mors til Fritidscenteret og vil lære fra sig af forskellige fletteteknikker. Materialerne der anvendes er peddigrør, peddigsjener og snor af forskellige naturmaterialer. Man starter den første dag med en prøvekurv, hvor forskellige flette og væveteknikker samt materialer anvendes. Herefter vælger man selv, hvad man vil arbejde videre med. Ellers er det muligt at flette små tasker og andre spændende ting. Tilmelding til arrangementet hos Byøkologisk Forum.