Gjerlev - fremtidens vinderlandsby?
Gjerlev: Alle foreninger i Gjerlev inviterer borgerne i Gjerlev og omegn til borgermøde torsdag 27. september klokken 19.00 - 21.30 i Gjerlev forsamlingshus. Der inviteres til en åben debat om, hvordan vi sammen kan udvikle Gjerlev. Målet er, at Gjerlev bliver det bedste sted at bo for alle. På borgermødet 26. april blev der nedsat syv forskellige arbejdsgrupper. Grupperne har nu været i arbejdstøjet og vil gerne fortælle, hvor langt de er nået. Vi håber, at alle borgere i Gjerlev og omegn vil være med til at bestemme hvilke af forslagene, der skal gennemføres.