Halloween-ringridning på Rideklubben Svej
Kondrup: Søndag 27. oktober stod i (u)hyggens tegn på Rideklubben Svej. Forældre, bedsteforældre og andre interesserede blev mødt af græskarhoveder, spindelvæv og edderkopper allerede på vejen op til rideklubben i Kondrup. Her ventede zombier, djævle og andet kryb spændt på at komme i gang med ringridningen. Alle havde brugt stor fantasi og arbejde på at pynte sig selv og deres pony i dagens anledning.