Hjælp søges til hjemløse med tand-bøvl
Flere frivillige tandlæger og klinikassistenter vil kunne gøre en forskel for »Tandbussen« ved Perron 4. Nogle af de hjemløse og socialt udsatte har så dårlige tænder, at de ikke tør vise sig frem blandt andre mennesker. Det fører til en ond cirkel, hvor man ikke længere går til tandlægen og få ordnet bisserne, samtidig med at forfaldet fortsætter, smerterne vokser og selvværdet yderligere falder.