Hør om særligt sensitive børn og voksne
Randers: Bliv klogere på, hvad det vil sige at være særligt sensitiv, og hvordan man hjælper et særligt sensitivt barn. Coach og forfatter Susanne Møberg gæster Randers Bibliotek med et foredrag om særligt sensitive børn den 19. februar kl. 19. Hos særligt sensitive er nervesystemet mere fintfølende, og man er mere følsom over for indtryk, stemninger, tempo og andre menneskers sindstilstand. Særligt sensitive børn og voksne er derfor i højere grad udsatte for at føle sig overstimulerede, fordi der ganske enkelt skal mindre til, før det sker.