Hospitalet holder kontakten
Randers: KOL-patienter, som har været indlagt på Regionshospitalet Randers, får nu hjælp af hospitalet, også når de er kommet hjem. Allerede dagen efter udskrivelsen og igen en uge senere ringer hospitalet til patienterne, og mange får desuden besøg af KOL-sygeplejersker fra hospitalet derhjemme.