Julemarked på Underværkets torv
Randers: Nu er det snart jul igen med et stort julemarked på Underværkets torv. Underværket slår dørene op for julemarked lørdag 29. november - den første adventslørdag. Kl. 10 til 15 er der åbent i 20 forskellige juleboder. I de mange boder tilbydes de mest forskelligartede ting, bl.a. det gamle, næsten uddøde håndværk nålebinding. Man vil møde julehjerter, stjerner og julegrise. Små og store nisser, bl.a. strømpenisser samt håndlavet julepynt, bl.a. også i pileflet. Der vil være rig mulighed for at købe jule- eller adventsgaver blandt de mange forskellige tilbud. Eller et smykke, der købes hos smykkedesigneren selv. Man kan hilse på forfatteren Anette Broberg Knudsen, der præsenterer, sælger og signerer sine bøger.