Kom helt tæt på kunsten med Randers Art Week
Randers-området er et kunstnerisk skatkammer med mange kunsthåndværkere, kunstnere og designere. I påsken er der under Randers Art Week 2014 mulighed for at besøge mere end 40 forskellige gallerier og arbejdende atelierer. Man kan bl.a. opleve internationale billedkunstnere, arbejdende skulptører og store kunstudstillinger, når Randers Art Week slår dørene op.