Laksegruppens spejdere samlede ind til et godt formål
751,50 kr blev det til på to uger, da Laksegruppens otte minispejdere havde samlet penge ind til Danmarksindsamlingen i løbet af januar. De samlede ind ved at lave noget for folk, og den løn de fik for arbejdet skulle gå til Danmarksindsamlingen. Sidenhen er indsamlingen kommet online, og de er nu oppe på omkring 2200 kr.