Mainstream Bigband Randers i Storegade
Randers: Mainstream Bigband Randers spiller i Storegade lørdag 2. august. Bandet er under daglig ledelse af en af de dygtigste jazzmusikere i Danmark, Finn Odderskov, der ud over at være eminent dygtig tenorsaxfonist, også er en dygtig arrangør. Besætningen er garvede jazzmusikere fra lokalområdet, der sværger til den oprindelige bigbandmusik, som den fremstod sidst i fyrrerne og fremefter. Flere af musikerne kan føre deres karriere tilbage til det, man vil kalde for guldalderen i Randers jazzmiljø i 1950?erne, og andre har deltaget i større eller mindre jazzbands op gennem årene i Randers og nærmeste købstæder - og gør det i øvrigt stadig. Man kan derfor forvente en tro fortolkning af gamle bigbandikoner som Count Basie og Duke Ellington.