Mange aktiviteter hos Danmission
Råby: Jonas Nørgaard Mortensen har sammen med sin familie boet og arbejdet i Ægypten siden 2010 og var til stede under revolutionen, hvor han var en flittig rapportør hjem til den danske presse. Han rejste med Danmission, og søndag 9. september kl. 14.00 kommer han til Hald Kirke og fortæller om sit arbejde, om det spirende demokrati, og dialogen mellem kristne og muslimer i landet.