Masser af skæbner i Randers
Vi drages af andre menneskers skæbner. De er interessante og vi vil utroligt gerne høre, hvordan andre har tacklet livets små og store udfordringer.
Randers Fortællerne er klar med en omgang utrolige skæbnefortællinger.
Onsdag 20. marts kl. 19.30 er det »World storytelling day« eller Alle Fortælleres Dag, som den hedder på dansk. På en og samme dag fortælles der historier rundt omkring i hele verden under et fælles tema. I år er temaet »Fate and Fortune«, som man i Randers har valgt at kalde Skæbnefortællinger.