Motortrafikvej indvies af minister og elever
Randers: Når den nye motortrafikvej fra Sdr. Borup til Assentoft åbner 3. september bliver det for fuld musik. 210 skoleelever fra Assentoftskolen cykler ud på den nylagte asfalt ved indvielsen, transportminister Magnus Heunicke og borgmester Claus Omann Jensen holder tale og Blæseorkesteret Søndermarken kommer og spiller. Festlighederne foregår ved tilslutningsanlægget til den nye motortrafikvej på Clausholmvej kl. 14.