Nymalet slotsgulv færdigt i sidste øjeblik
Kunstværkerne til påskeudstillingen på Fussingø Slot prydede allerede væggene i slottets højloftede sale. Det var ellers lige ved at blive spændende. De seneste uger har et større malerarbejde nemlig været i gang på gulvet i velkomstsalen, og det var nær ved, at det ikke nåede at blive færdig, inden den årlige kunstudstilling på slottet, der i år blev den tyvende af slagsen.