Pedersen & Nielsen Automobilforretning skaber julestemning med guirlanderekord
Randers: December måned har stået i guirlandernes tegn hos bilfirmaet Pedersen & Nielsen Automobilforretning. Hele december har bilhuset opfordret skoler, børnehaver og fritidsordninger til at deltage i guirlande rekordforsøg. Og nu er de endelig nået i mål med 2041,1 meter. Guirlander hængende ned fra loftet, liggende på biler og fordelt over et areal på 200 kvadratmeter. Det er hvad der i går var en realitet, da Pedersen & Nielsen Automobilforretning samlede de flere tusinde meter guirlander, som børn i hele december måned har indleveret til deres syv bilhuse.