Randrusianerne skal nu sortere deres mad-affald derhjemme
Randers: Alle randrusianerne skal om få år selv sortere deres mad-affald fra i køkkenet og lægge det i en ny beholder. Første skridt er nu på vej - og de første borgere i kommunen skal i gang nu. Alle husstande i Randers Kommunes del af 8870 Langå og 8860 Ulstrup vil i første uge af august få et fyldigt brev fra Affaldskontoret i Randers Kommune. Anledningen er, at beboerne i dette område som de første i kommunen skal sortere organisk affald (madaffald) fra dagrenovationen. I 2016-2017 følger resten af kommunen i bidder af 2000-5000 husstande af gangen.