Røntgen på sygehuset - du bestemmer hvornår
Randers: Patienter, der skal have røntgenfotograferet knogler, som f.eks. hofteled og knæled, kan nu frit møde op på Regionshospitalet Randers den dag, der passer dem bedst. Med en henvisning fra lægen er ambulatoriet åbent alle hverdage mellem kl. 9 og 12. Alle henviste patienter kan møde op - den eneste begrænsning er, at patienterne skal være selvhjulpne, og der skal være tale om enkle undersøgelser.