Romantik og drama i bibliotekets lytteklub
Randers: Bibliotekets klassiske lytteklub starter efterårssæsonen med Prokofjevs storslåede musik til balletten Romeo og Julie. Den russiske komponist Prokofjevs musik til balletten Romeo og Julie hører blandt de mest elskede inden for genren. Og det med god grund for musikken er boblende fuld af liv og farver. Den er præget af komponistens personlige stil, hvor »forkerte toner« blander sig i akkorderne og tryller drilske, humoristiske og uhyggelige farver frem.