Sanne Søndergaard underholder om teenageres liv
Randers: I april kan man opleve forfatter og standupkomiker Sanne Søndergaard til et gratis foredrag på Randers Bibliotek. Showet Fuck Normal er et tanke- og lattervækkende foredrag for både teenagere og deres forældre. Her fortæller Sanne Søndergaard ærligt og underholdende om de ulidelige teenageår, og om hvorfor det er så svært at tage livet alvorligt, når det bare føles helt til grin.