Skøjtebanen åbner - når det bliver vinter
I år har efteråret været usædvanligt varmt, og derfor er der ikke vished for, hvornår den succesrige skøjtebane åbner op for sæson 2014. Klargøringen af Randers? hyggelige skøjtebane er i gang, men i år har Underværket, som står for skøjtebanen, mødt nogle udfordringer i forbindelse med åbningen af skøjtebanen. De høje temperaturer gør det nemlig svært at holde isen kold. Derfor er der en smule usikkerhed om, hvornår skøjtebanen helt præcist åbner. De optimale temperaturforhold for skøjtebanen er nemlig frostgrader om natten og under 10 plusgrader i dagtimerne.