St. Patrick's Day fejres i Underværket
Randers: Traditionen tro - det er 10. gang - byder Folkemusik i Randers (FiR) til fejring af den irske nationaldag, St. Patrick´s fredag 13. marts. Det er ganske vist fire dage før den rigtige St. Patrick´s, men det er ingen hindring for en festlig aften. Som vanligt er der quiz, grønne farver og masser af irske toner. Og tonerne er lagt i hænderne på de fire sydjyske brødre med efternavnet Nielsen, tilsammen Almost Irish.