Annonce
Randers Onsdag

Statsskoleelever bag musicalkoncert i Sct. Clemens Kirke

Forberedelserne er i fuld gang forud for en stort anlagt musicalkoncert i Sct. Clemens kirke søndag 6. marts kl. 19.30. Det er elever fra Statsskolens studieretningshold og frivillig musiktilbud, der står bag konceptet. Sangsolister, kor og bands opfører blandt andet uddrag fra musicals som Rent, Hair, Grease og High school Musical. Det er alle musicals som har ungdommen selv som tema. Rent og Hair er nært beslægtede musicals. I begge møder vi figurer og skæbner fra hverdagen lige uden for teateret, og det er lysten og retten til at leve livet uden for de konventionelle mønstre, der er kernen i begge forestillinger. Det er som sagt sangsolister, kor og bands fra Randers Statsskole, der fremfører højdepunkterne fra disse forestillinger. Men musicalkoncerten byder også på et gensyn med West Side Story, som Statsskolen med stor succes opførte i november sidste år. Over 2000 randrusianere oplevede forestillingen, som spillede fire gange.

Det er Statsskolens sangsolister, kor og bands der står bag musicalkoncerten. Foto: Lars Rasborg
Annonce
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce