Stor og underholdende opvisning hos SIF Assentoft Gymnastik
assentoft: Foråret kan startes op på mange måder, men en ting er sikkert - i Assentoft startes den op med en stor gymnastik opvisning i hallerne. I år var ingen undtagelse, og der var rekordhøj deltagelse med knap 500 voksne tilskuere. Hallen var fyldt med glade gymnaster - børn som voksne, der viste, hvad vinteren var blevet brugt til.