Udtrækning af Y's Men's gevinster
Randers: U10 håndboldpigerne fra Randers Freja Håndbold blev den forening, der i 2013 solgte flest Y´s Men´s julekalendere af de 9075 stk., der i alt blev solgt i Randers og omegn. Randers Freja Håndbold solgte i alt 2600 kalendere, og det var en flot ny rekord, som indbragte 45.500 kr. til deres klubkasse. Nu manglede der bare udtrækningen af ekstragevinsterne, som U10 håndboldpigerne også klarede i flot stil med efterfølgende stor tak og lidt mundgodt til de dygtige piger.