Værker hjemme på Randers Kunstmuseum efter turné
Randers: Tre af Randers Kunstmuseums hovedværker er nu atter tilbage på museet efter et års turné i udlandet. Værkerne har været en del af den turnerende udstilling Nordic Art 1880-1920, hvor nordisk og især skandinavisk kunst har været i fokus. Interessen for udstillingen har været særdeles stor. Mere end 200.000 gæster har set den på Groninger Museum i Holland og Kunsthalle der Hypo-kulturstiftung i München, Tyskland. Leonie Mellinghoff der er pressechef på museet i Tyskland betegner udstillingen som en »overvældende succes.«