Vandskade giver nye muligheder i stor midtby-butik: Ny tøjafdeling og et område til kaffehygge
På reposen i Sinnerup kan man nu sidde og hygge sig med en kop kaffe eller kakao. "Det er et tilbud til kunderne om at kunne få en kop kaffe eller noget sødt at styrke sig på, mens man måske summer over det, man har set i butikken, hvis man er her som en familie eller med nogle veninder", siger butikschef Helle Bugge. Foto: Frank Pedersen
Efter et år med vand, der drypper fra loftet, har Sinnerup i Provstegade nu rokeret rundt på sortimentet, så tøjet er kommet i tørvejr. Desuden er der blevet plads til et område, hvor man kan sidde og hygge sig med en kop kaffe.