Annonce
Ugeavisen Ribe

Den bemandede borgerservice vender tilbage i Ribe: Ubemandet borgerservice udskydes på ubestemt tid

Mange borgere var skeptiske, inden den ubemandede borgerservice blev implementeret i Ribe, heriblandt Signe Bennedsen, men siden er mange blevet mere positive. Alligevel udsættes den ubemandede borgerservice på ubestemt tid. Arkivfoto: Chresten Bergh
Esbjerg Kommunes Social & Arbejdsmarkedsudvalg har udskudt implementeringen af ubemandet borgerservice i Ribe. Ikke på grund af klager, men fordi forvaltningen ikke er tilfreds med teknikken bag løsningen.
Annonce

Ribe: Det var stor undren og opstand, inden den ubemandede borgerservice sidste sommer blev implementeret i Ribe. Borgerne skulle bestille deres pas og klare andre simple opgaver via en skærm i stedet for at få personlig betjening, men inden længe kommer den søde og smilende bag disken tilbage.

Esbjerg Kommune har nemlig valgt at tilbagerulle den ubemandede borgerservice, som hjalp til at spare 2,7 millioner kroner på budgetforliget i 2019 . Det skyldes, at teknikken ikke lever op til forventningerne.

Det pudsige er imidlertid, at borgernes holdning til den ubemandede borgerservice er vendt på en tallerken. En brugerundersøgelse foretaget på Rådhuset i Ribe i perioden 10. december 2019 og til 31. januar 2020 viser nemlig, at 90 procent af brugerne synes, at løsningen var nemmere at bruge end forventet. Over 97 pct. oplevede, at de modtog en venlig og imødekommende service, og 93 pct. følte, at de fik løst det, de kom for.

- Det er forvaltningen, der selv har taget beslutningen, for vi har ikke fået mange klager på systemet. Teknikken driller, og hvis teknikken ikke er god nok, så venter vi, siger forklarer formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten).

Annonce

Ikke tilfredsstillende

Erfaringer fra projektet viser, at løsningen tager væsentlig længere tid end ved traditionel betjening. Der er opstået uprovokerede fejl, som medførte, at betjeningen ikke kunne gennemføres på tilfredsstillende vis, fordi betjeningen må afbrydes. Løsningen også har sikkerhedsmæssige udfordringer i forbindelse med blandt andet udstedelse af pas, kørekort og NemID.

Borgerservice

Den ubemandede borgerservice er lukket ned fra dags dato, og åbner først igen, når teknologien er klar til det.

Der vil komme ændrede åbningstider for borgerservice i Ribe og Bramming. Idag er der åbent i Bramming mandag fra 12-17 og onsdag fra 12-15. I Ribe er det tirsdag fra 12-15 og torsdag fra 10-17.

De nye tider, der mangler endelig godkendelse, bliver i Bramming mandag fra 8-17 og i Ribe fra 8-17 om torsdagen.

Esbjerg Kommune er ”first mover” på den ubemandede borgerservice, og er derfor også den første kommune til at opdage de tekniske udfordringer i løsningen, lyder det fra kommunens forvaltning.

- Vi har i udvalget valgt at følge deres indstilling, men det er smadderærgerligt, når nu brugerundersøgelser var positive i forhold til den kritik, der var, da det blev besluttet, siger Henrik Vallø, der ellers synes, at alt så godt ud, da man startede med implementeringen.


En brugerundersøgelse foretaget på Rådhuset i Ribe i perioden 10. december 2019 og til 31. januar 2020 viser nemlig, at 90 procent af brugerne synes, at løsningen var nemmere at bruge end forventet.

Fra artiklen


Ifølge forvaltningens indstilling giver den nuværende løsning ikke i tilstrækkelig grad mulighed for en bred og effektiv opgaveløsning, og teknikken opfylder ikke kravene til at kunne stå alene i et ubemandet center.

Nu afventes en teknisk bedre løsning, men hvornår den kommer, vides ikke. Som erstatning bliver åbningstiderne for det, der nu bliver en bemandet borgerservice i Ribe og Bramming.

- I stedet for at have åbent to dage med få timer, laver vi stedet en dag med åbent fra morgenstunden. Hvad enten man kan lide det eller ej, tror jeg, at mange borgere vil synes det er rart med en åbningstid fra 8-17, så man kan komme fra morgenstunden, siger Henrik Vallø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce