Annonce
Ugeavisen Grindsted

Borger-Idékassen støtter kolonnehuset med 10.000 kroner: Det meste af arbejdet laves af frivillige

Kolonnehuset Skovly
Frivillige mangler håndværktøj, når der skal skrabes fuges på det gamle kolonnehus.
Annonce

Grindsted: Kolonnehuset på Den Skæve Bane, mellem Grindsted og Filskov, har fået råd i træværket omkring skorstenen. Derfor vil forbipasserende den kommende tid kunne se, at der er blevet åbnet op til loftet.

Det er Kjeld A. Knudsen og andre frivillige, der har stået for det arbejde sammen med tømrerfirmaet Fleximontage og Midtjysk Blik, der har anbefalet, at reparationen udsættes til foråret eller sommeren 2021, så murværket i skorstenen kan få tid til at blive affugtet.

Borger Idékassen i Billund Kommune støtter en reparation med 10.000 kroner.

Når murværket i skorstenen er tør, skal de mosbelagte fuger skrabes ud, og skorstenen skal fuges om. Herefter bliver der lavet en zink-inddækning mellem tagpap og skorsten og skorstenen smøres ind med et fugtafvisende lag. Der etableres ventilation til både loftrum og opholdsrum. Et af de tre billeder på væggene er midlertidig taget ned, da det mangler samlebeslag i hjørnerne.

Annonce

Værktøjs søges

- Skulle nogen være i besiddelse af værktøj til udskrabning af fuger, som ikke kræver elektricitet, hører jeg meget gerne fra jer, da dette arbejde udføres frivilligt, siger Kjeld A. Knudsen.

Kolonnehuset Skovly blev oprindelig brugt som en slags skurvogn for banearbejderne i 1917. Arkivfoto

Kolonnehuset er cirka 100 år gammelt og blev benyttet som varmestue af banearbejderne, da banen blev bygget. Da banen blev nedlagt, stod huset og forfaldt. Men i forbindelse med etableringen af naturstien ”Den Skæve Bane”, blev kolonnehuet på initiativ af Grindstedegnens Turistforening renoveret i 2008. Projektet blev økonomisk støttet af Grindsted Kommune og Friluftrådet. Men alt har sin tid.

Annonce

Frivillige passer på huset

Efter kommunesammenlægningen blev Grindstedegnens Turistforening nedlagt og erstattet af Visit Billund – og siden da har kolonnehuset Skovly levet sit eget liv med hjælp fra frivillige hænder. Kommunens Park & Vej kommer også forbi engang imellem og tømmer skraldespanden, men det meste af arbejde med Skovly foregår på frivillig basis.

- Det er egentlig Bane Danmark, der ejer huset, men de har ingen interesse i det. Kolonnehuset er det eneste af sin art i Billund Kommune,  og på strækningen mellem Grindsted og Funder er der kun to lignende huse. Vi er nogle, der synes, de er værd at bevare, så i dag er det sådan, at de, der kommer forbi, gør lidt rent. Har der manglet lidt maling, så har de malet lidt. Det er helt uorganiseret, siger Kjeld A. Knudsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce