Annonce
Ugeavisen Grindsted

Efterårsferie: Der bliver travlhed på Karensminde

I efterårsferien skal der traditionen tro tages kartofler på på Museumscenter Karensminde. Foto: Anette Sofia Svejstrup
I skolernes efterårsferie inviterer Museumscenter Karensminde på en række forskellige aktiviteter for både store og små.
Annonce

Grindsted: Selvom skolerne holder ferielukket i uge 42 på grund af efterårsferie behøver hverken børn eller voksne at kede sig.

Slet ikke hvis man vælger at smutte en tur på Museumscenter Karensminde på Morsbølvej, for der er som altid travlt i efterårsferien. For traditionen tro skal spisekammeret fyldes op til vinterens komme. Så der skal slagtes, brygges, og presses til den store guldmedalje på den gamle museumsgård.

- Efterårsferien er jo den gamle kartoffelferie, og traditionen tro skal vi også have taget kartofler op. Vi får brug for alle hænder, der vil hjælpe, så det er bare med at hive far og mor med ud i marken. Man kan også prøve kræfter med at snitte  sine egne roelygter, der kan lyse op i efterårsmørket, eller man kan arbejde med træ og prøve aktiviteter i smedjen. Bliver der brug for at hvile benene, så kan mannyde en tur sammen i hestevognen, eller der kan sysles i det kreative værksted, fortæller museumsinspektør Jonas Ruskjær.

Aktiviteterne foregår tirsdag, onsdag og torsdag i efterårsferien.

Annonce

Tre særlige aktivitetsdage

Tirsdag den 13. oktober skal der brygges øl, presses æblemost og slagtes fjerkræ. I stuehusets bryggers skal der brygges øl efter traditionel opskrift med råvarer fra gården. Ølbrygningen starter cirka klokken 11, og der er smagsprøver til de voksne. Behager smagen, kan man købe Karensminde Ale med hjem, der er brygget i samarbejde med Ikast Mikrobryg efter samme traditionelle opskrift og med råvarer fra gården. Man kan også være med til at presse æblemost i gårdens store pressemaskiner.

- Mosten presses af Karensmindes egne æbler fra vores frugthave. Her gælder det om at smøge ærmerne op og tage godt fat. Om efteråret er det desuden blevet tid til at få slagtet nogle af gårdens dyr, og denne dag skal der slagtes fjerkræ, fortæller Jonas Ruskjær.

Annonce

Store slagtedag

Onsdag den 14. oktober er det den store slagtedag, hvor en slagtet gris bliver parteret. Nysgerrige børn og voksne er velkomne til at følge processen og se, hvordan det foregår. Der laves medisterpølse efter de gamle opskrifter, og her må man gerne give en hånd med. Alt på grisen kunne bruges i gamle dage, og i dagene efter slagtningen arbejdede kvinderne i husstanden hårdt med at tillave og konservere al den mad, der var i grisen.

Onsdag afvikles der desuden grisevæddeløb klokken 11 og 13.

- Så kom med og se om I kan spotte den hurtigste gris, opfordrer Jonas Ruskjær.

Annonce

Suppedag

Torsdag den 17. oktober er den helt store suppedag på Karensminde. I køkkenet bliver der lavet flere forskellige slags supper efter opskrifterne i de gamle kogebøger - både salte og søde. Der er således noget for enhver smag.

Uge 42 på Karensminde

Museumscenter Karensminde har åbent alle dage i uge 42 fra 10-16. Der er normal entré i hele ugen.

Der er tre særlige aktivitetsdage: Tirsdag den 13. oktober, onsdag den 14. oktober og torsdag den 15. oktober.

Ved køb af forplejning på museet skal der på grund af covid.19-restriktioner bæres mundbind.

Entré: 40 kr.

Man kan se mere på www.billundmuseum.dk

Det er Billund Kommunes Museer og Karensmindes Venner, der står bag aktiviteterne.

- Supperne er fyldte med egne grøntsager, så man får virkelig en autentisk smag af den gamle gård i Morsbøl. For 70 kr. kan du smage de forskellige skønne supper, siger museumsinspektøren.

Torsdag klokken 11 og 13 er der igen grisevæddeløb kl. 11 og 13.


Efterårsferien er jo den gamle kartoffelferie, og traditionen tro skal vi også have taget kartofler op. Vi får brug for alle hænder, der vil hjælpe, så det er bare med at hive far og mor med ud i marken.

Jonas Ruskjær, museumsinspektør



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens film i biffen

Annonce