Annonce
Ugeavisen Grindsted

Sov sødt: Senge-Universet åbner butik i Borgergade i Grindsted

I løbet af nogle få uger rykker Senge-Universet ind i Borgergade 6 i Grindsted. Foto: Jan Kronvold
I løbet af få uger åbner Senge-Universet butik i Borgergade 6, hvor tøjbutikken Roseanne senest havde til huse. Det er Lars Enevoldsen og Jan Johansen der står bag.

Grindsted: Det var ikke længe, at lejemålet i Borgergade 6 skulle stå tomt.

Tøjbutikken Roseanne forlod lokalerne i slutningen af december sidste år og flyttede over på den anden side af Borgergade, og nu, godt et halvt år efter, sker der igen noget i lokalerne.

Denne gang bliver det dog ikke tøj, der kommer til at fylde vinduer og lokaler, men senge og møbler.

Annonce

For i løbet af få uger åbner Lars Enevoldsen og Jan Johansen en ny afdeling af deres butikskæde, Senge-Universet, i Borgergade 6.

De to forretningsmænd fik nøglerne til lejemålet torsdag af Filbert Group, der ejer bygningen.

- Der skal ikke laves så meget om. Det skal shines lidt op med noget maling og laves noget belysning, så er vi klar, fortæller Jan Johansen.

Han vil ikke sætte en konkret dato for åbningen, men han fortæller, at det vil ske i løbet af et par uger.

Jan Johansen vurderer, at der vil blive plads til omkring 11 forskellige senge og tilbehør og lidt stole i lokalerne i Borgergade, der er på omkring 200 kvadratmeter.

Parret driver i forvejen tilsvarende butikker i Egtved og Fredericia, hvor de også har en møbelforretning.

Butikken i Grindsted bliver en kombination af senge og lidt møbler.

Altid åbent efter aftale

Det er ikke et pludseligt indfald, der har fået Lars Enevoldsen og Jan Johansen til at kigge mod Grindsted.

- Vi har tænkt på at åbne en butik i Grindsted i et godt stykke tid. Lars kommer fra Grindsted og Sdr. Omme, og i vores butik i Egtved sælger vi meget til kunderne fra Grindsted-området. Vi har også tidligere deltaget i julemesse og boligmesse i Magion, og vi skal også med på julemesse der i år. Det giver meget at tale med folk, mener Jan Johansen.

For at de to kompagnoner skal kunne køre deres butikker selv, så har de udviklet et koncept, der går ud på, at deres butikker kun har åbent få dage om ugen og ellers efter aftale.

- Vi vil ikke spilde vores tid i en butik, hvor der ikke kommer nogen. Så er det bedre at bestille tid, når man har tid. Det kan både være søndag og om aftenen. Jeg tror, at det bliver noget, som vi kommer til at se mere til, mener Jan Johansen.

Annonce

Har et stort lager

Parret har ikke lagt sig helt fast på, hvornår der vil være åbent i Grindsted, men Jan Johansen tror, at det kunne blive noget med, at der vil være åbent torsdag og lørdag formiddag.

- Vi har ikke de kendte mærker, men vi har rigtig gode produkter, og vi kommer selv ud med tingene, og kører først derfra, når tingene virker. Vi har et stort lager, så vi kan levere hurtigt, siger Jan Johansen.

De åbnede deres første Senge-Universet-butik i Egtved Centret i oktober 2019. I november 2020 åbnede de en tilsvarende butik i Fredericia. I juni i år åbnede endnu en ny butik, nemlig Møbel-Universet i Fredericia.

- Vi glæder os til at åbne i Grindsted, siger Jan Johansen.


Vi vil ikke spilde vores tid i en butik, hvor der ikke kommer nogen. Så er det bedre at bestille tid, når man har tid

Jan Johansen, medindehaver, Senge-Universet
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Tyv var tørstig: Snuppede drikkevarer fra udhus på Ribersvej

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Jagten på den bedste jagtskytte går ind

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Slut med blomster i Vestergade: Lone Lorentzen lukker Kræmmerhuset

Ugeavisen Grindsted

Bike & Run Stafetten udvider med rute til gående

Ugeavisen Grindsted

Indbrudstyv på spil i Engsøparken

Ugeavisen Grindsted

Se billederne: Seniorer holdt sommerfest mellem regnbyger og sol på Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Træningen til den nye håndboldsæson er i gang: Du kan se Grindsteds træningskampe gratis

Ugeavisen Grindsted

Ny projektleder: Marie skal være med til at føre grønne tanker ud i livet

Ugeavisen Grindsted

Karensminde genopliver den gamle høst

Ugeavisen Grindsted

Indbrudstyv på spil i Grindsteds vestby

Ugeavisen Grindsted

Set fra Min Verden: Mere liv i Grindsted

Ugeavisen Grindsted

Sonja drømte om at blive sygeplejerske: Det blev i stedet til et liv i skoven

Ugeavisen Grindsted

Idræt om dagen inviterer til sommerfest på Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Sommerferien er slut: Biografen åbner igen

Ugeavisen Grindsted

Ældresagen inviterer til naturvandring i Baldersbæk Plantage

Ugeavisen Grindsted

Ny cheftræner i GGIF Fodbold: Mogens med legende-status gør comeback

Ugeavisen Grindsted

Nu er opførelsen af de nye almene boliger i Filskov påbegyndt

Ugeavisen Grindsted

Garagesalg til fordel for Banglakids

Ugeavisen Grindsted

Udvikling i landsbyerne: En ungdomsklub i Filskov er lige så vigtig som i Billund og Grindsted

Ugeavisen Grindsted

Vanvittigt projekt: David ville cykle fra Albertslund til Grindsted på sin gamle cykel

Ugeavisen Grindsted

Grindsted Ro og Kajakklub tager på sommertogt

Ugeavisen Grindsted

Skolegade og Bekkasinvej får en ladestander til elbiler

Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: Find Årets Grindstedborger hvert år

Annonce