- Hvis man fjerner de penge, så vil det være en boomerang. Det vil slå alle de gode ting, der skete med reformen, ihjel. Sådan lyder advarslen fra Dommerforeningens formand, Michael Sjöberg, der ikke lægger skjul på, at hvis ikke politikerne snart sikrer økonomien for retsvæsnet, så kommer det hurtigt til at kunne mærkes.
Bunkerne vil hobe sig op på landets dommerkontorer, og de folk, der vil have deres tvister afgjort af en dommer, vil igen opleve længere ventetider. Da politikerne på Christiansborg for et par år siden fandt ekstra 100 millioner kroner til domstolene, var det kun tænkt som en midlertidig håndsrækning. Det skulle være en vitaminindsprøjtning til et system, der var i knæ oven på en opslidende retsreform.
(Casper Dalhoff/POLFOTO/Arkiv)